Nu skal der sættes turbo på at skabe et fælles indre marked for arbejdskraft i EU. Derfor skal der oprettes en fælles EU-arbejdsformidling, der kan mangedoble arbejdskraftens flytten rundt efter job i de forskellige EU-lande, så ingen køber af arbejdskraft oplever tomme hylder - eller for dyre varer.

Det er essensen af et EU-lovforslag om et "europæisk arbejdsformidlingsnet" og øget integrering af EU's indre arbejdsmarked, som EU-landenes beskæftigelsesministre i morgen skal drøfte på deres møde i Bruxelles.

Det kan være et spørgsmål om tid, før retten til at søge arbejde i et andet EU-land erstattes af en pligt.

Allerede i dag er der et samarbejde mellem EU-landenes offentlige arbejdsformidlinger, kaldet EURES. Men EURES plages af sprogproblemer og af forskelle i nationale procedurer, som forhindrer det fælles EU-arbejdsmarked i at komme til fuld udfoldelse, vurderer EU-kommissionen.

Det indre marked for arbejdskraft er en vigtig del af unionsprojektet, der er bygget op om fire "friheder": fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital - og arbejdskraft. Målet er en økonomisk, juridisk  og politisk enhed, en "EU-konkurrencestat", der kan konkurrere med andre store økonomier i verden om at tiltrække den internationale monopolkapital, som i dag frit kan "shoppe" globalt efter de bedste betingelser for maksimal profit.

I Arbejderen i dag kan man læse om EU-kommissionens forsøg på at harmonisere lønudviklingen efter laveste fællesnævner via henstillinger til op mod halvdelen af EU-landene. Det er også en del af skabelsen af det indre EU-arbejdsmarked.

I første omgang vil det være frivilligt, om for eksempel en dansk murer vil søge arbejde i Rumænien, eller en rumænsk murer vil søge arbejde i Danmark. Hvad der er mest sandsynligt, er så en anden sag.

Men EU har længe presset på for, at medlemslandene fører en "aktiv beskæftigelsespolitik", hvor understøttelse er betinget af, at man som arbejdsløs søger alle de job, der er ledige. Det kan derfor være et spørgsmål om tid, før retten til at søge arbejde i et andet EU-land erstattes af en pligt.