Tyskland overtog formandskabet i EU den 1. juli og satte med ordene "Sammen om Europas genopretning" en entydig kurs for formandskabets målsætninger. Aftalerne om EU's budget og oprettelsen af en såkaldt genopretningsfond koster samlet set 13.580 milliarder kroner. Det er svimlende summer. Alene budgettet – som dækker de kommende syv år – er vokset til 8000 milliarder.

Vedtagelsen af budget og beslutningen om genopretningsfonden er en kæmpe sejr for Tyskland og Frankrig, der ønsker at benytte coronakrisen til at optrappe udviklingen af EU i føderal retning. På et fælles pressemøde mellem den franske præsident Macron og den tyske kansler Merkel kaldte man aftalen "en historisk ændring af vores Europa og eurozonen."

Genopretningsfonden vil samlet set være den hidtil største kapitaltilførsel til medlemslandene og storkapitalen for at sætte gang i økonomien efter corona og sikre den politiske og økonomiske stabilitet i EU. Flere penge betyder mere magt til EU, som nu har midlerne til at sætte fornyet turbo på sin opbygning

Mette Frederiksen endte med at acceptere et kæmpe skridt i den gale retning med opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Fonden fremstilles som solidarisk og et vigtigt redskab til at fremme den grønne opstilling i EU. Men i EU's top ligger solidariteten ikke hos befolkningerne, men hos storkapitalen, hvis overlevelse, konkurrenceevne og profit den samlede aftale skal sikre.

EU har i årevis rejst krav om nedskæringer af medlemslandenes sundhedsudgifter. Da coronapandemien kom, manglede sundhedsvæsenet i mange lande kapacitet og et tilstrækkeligt beredskab.

EU's manglende solidaritet og handlekraft, da covid-19 ramte medlemslandene med stor kraft, fik EU-modstand og -skepsis til at vokse i EU, hvor mange modsætninger allerede ulmede efter brexit og stigende tegn på en ny økonomisk krise.

Med Tyskland og Frankrig ved roret sættes alle sejl nu til. Hovedfokus er som altid at redde storkapitalen og euroen og ikke en sikring af velfærden, folkesundheden eller for den sags skyld en grundlæggende bæredygtig omstilling af produktionen i industri, landbrug og energisektoren.

Med den historisk store budgetstigning er der 60 milliarder afsat til våbenindustrien, som udbygges for at opruste EU og opbygge EU's militære ben som led i en stadig mere fælles udenrigspolitik, der også står højt på det tyske formandskabs dagsorden.

Samtidigt afsættes over 250 milliarder til at udbygge EU's ydre grænser, blandt andet ved at ansætte 10.000 grænsevagter, øge overvågning og registrering, vedligeholde grænsehegn og udvide patruljeringen i Middelhavet.

Med den såkaldte genopretningsfond vil EU optage fælles lån med sikkerhed i EU's budget. EU-landene hæfter fælles for milliardlånet, der først afdrages i den næste budgetperiode, som starter om syv år. Det betyder nye budgetstigninger, når tilbagebetalingen starter. 

Med den nye aftale sikrer EU sig ligeledes egne indtægter for fremtiden. Det er et principielt nybrud i EU-opbygningen, som både giver mere magt til EU over finanspolitikken og vil gøre det sværere for flere lande at forlade EU.

Den danske regering var fra starten af forhandlingerne meget kritisk overfor den store budgetstigning, som Mette Frederiksen kaldte for "absurd". Hun endte med at acceptere et kæmpe skridt i den gale retning med opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Mette Frederiksen forsøger at italesætte aftalen som et godt resultat for danskerne, blandt andet med henvisning til at Danmarks rabat for medlemskabet er blevet tredoblet. Hvad hun ikke fortæller er, at denne "rabat" oprindeligt kom i stand, fordi Danmark betaler langt mere til EU, end vi får igen.

På bundlinjen er konsekvensen af budgetaftalen, at Danmark årligt skal betale 4.5 milliarder kroner ekstra til EU i de kommende syv år. Der er ingen "rabat", men en markant årlig merbetaling. Det er en dårlig aftale for danskerne og for alle, der er imod den overnationale udvikling af EU.

Mette Frederiksen har hidtil afvist at fortælle, hvordan den dramatiske merbetaling til EU skal finansieres. Hun henviser til de kommende forhandlinger om finansloven. Her er der som bekendt allerede en meget stor regning at betale for de hjælpepakker, Folketinget har vedtaget under coronakrisen.

Kursen er som under finanskrisen sat mod nye nedskæringer på den kollektive velfærd og de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. Der er god grund til at ruste sig til kamp.