Ikke sjældent hører man velmenende mennesker forsvare EU som et mindste onde, som kan værne om menneskerettighederne og dæmme op for fremmedhad, umenneskelighed og nationalisme.

Men hvordan står det egentlig til med EU-projektets forhold til menneskerettighederne? Et lille tjek afslører, at EU-systemets humanisme ikke er i topform...

Underlagt EU-systemets kolde nyliberale regimente er dansk politik fastlåst i et rigidt, overstatsligt mareridt. Lad os gøre en ende på det!

Ifølge et 245 sider langt anklageskrift, som to juraeksperter for nylig har afleveret til Den Internationale Straffedomstol (ICC), har EU's såkaldte push-back aktioner mod flygtninge og migranter i Middelhavet ført til, at op mod 40.000 mennesker er blevet udsat for drab, tortur, slaveri, voldtægt og en lang række andre forbrydelser mod menneskeheden i flygtningelejre i Libyen.

EU sendte nemlig i perioden 2016 til 2018 tusindvis af flygtninge tilbage til det borgerkrigshærgede Libyen. Her bliver flygtningene tilbageholdt i lejre, der drives af libysk militær.

Forholdene i lejrene bliver af Amnesty International og Læger Uden Grænser kritiseret massivt, og organisationerne kræver, at flygtningene bliver evakueret fra lejrene til et sikkert sted.

>>LÆS OGSÅ: Advokater vil slæbe EU for international straffedomstol

Dette får dog ikke EU til at ryste på hånden:

"Det er ikke EU's politik, der har skabt denne tragedie. Det er derimod menneskesmuglernes onde og farlige forretningsmodel, der udnytter menneskelig lidelse og sætter menneskers liv på spil", skriver talsperson for EU-kommissionen, Natasha Bertaud, i en skriftlig kommentar til Arbejderen.

Libyen er et kerneland for EU i kampen for at stoppe de tusindvis af flygtninge, som flygter fra krige og konflikter, sult, nød og fattigdom i Afrika, Irak, Afghanistan og Syrien.

EU-lederne satte i februar 2017 for alvor samarbejdet med Libyen i system og vedtog den såkaldte Malta-deklaration, der sikrer, at den libyske kystvagt overvåger havet ud for Libyen og forhindrer flygtninge i at forlade Libyens flygtningelejre.

Og Danmark er blandt de mest aktive lande i EU, når det gælder om at sikre økonomisk støtte til og samarbejde med Libyen om at forhindre flygtninge i at nå Europa.

Danmark sendte blandt andet et overvågningsfly til Italien for at hjælpe med at finkæmme Middelhavet for flygtninge. Og på Forsvarets hjemmeside kan du læse en beretning fra en dansk udsendt, der skulle tage billeder og fingeraftryk af flygtningene.

Og Danmark er blandt de fem største donorer til EU's "Trust Fund for Afrika", der støtter opbygningen af Libyens kystvagt. Danmark har foreløbig støttet fonden med 75 millioner kroner, der blandt andet går til at opgradere den libyske kystvagts "overvågningskapacitet" og til grænseforvaltning.

Det er skammeligt og burde få alle humanister op af stolen og kræve Danmark ud af EU. Kun udenfor EU kan vi fra Danmark føre en selvstændig humanistisk politik baseret på mellemstatsligt samarbejde mellem verdens lande.

Underlagt EU-systemets kolde nyliberale regimente er dansk politik fastlåst i et rigidt, overstatsligt mareridt. Lad os gøre en ende på det!