Radikale forandringer er nødvendige!
SENESTE LEDERE
- 1 af 224
- næste ›
Radikale forandringer er nødvendige!
Om noget har den nuværende coronapandemi – og den økonomiske krise, som virusset har fremskyndet og uddybet – vist os, at kapitalismen ikke er i stand til at sikre verdens flertal tryghed, frihed og velstand.
I EU har mindst én million arbejdere i skrivende stund mistet deres job som følge af coronakrisen – og i det tal finder vi endda kun de, som har søgt understøttelse. I Danmark har over 42.000 mistet jobbet under pandemien, over 24.000 er sendt hjem uden løn. I USA er hele 6,6 millioner blevet arbejdsløse alene i denne uge. Og krisen er kun lige begyndt!
Lad os erstatte den uretfærdige, sundhedsfarlige og destruktive verdensorden med fælles kamp for en bedre fremtid!
Den økonomiske krise er ikke skabt af coronapandemien. Den har været undervejs længe og har rødder i kapitalismens inderste væsen. Derfor kan vi heller ikke regne med, at den løjer af, når vi når ud på den anden side af pandemien.
Tværtimod tyder meget på, at de krisetegn, vi ser nu, kun er toppen af et isbjerg af historiske dimensioner. Og med en sundhedskrise som lods skaber det uhyggelige udsigter – hvis ikke den progressive bevægelse kender sin besøgelsestid.
Tingene udvikler sig hurtigt, og der er brug for handling. Nu gælder det om:
- At bremse de mest reaktionære repræsentanter for borgerskabet i at udnytte situationen til at opbygge et moderne fascistisk markedsdiktatur.
- At forhindre at regningen for krisen sendes til arbejderklassen og de små selvstændige og sikre, at prisen betales af de, som har skabt grundlaget for kolapset.
- At sætte alt ind for at undgå at målet for modstanden bliver en tilbagevenden til det uudholdelige status quo, som udgjorde normaliteten før nedlukningen.
Til det er det nødvendigt, at de progressive kræfter hurtigst muligt finder frem til netop de fremadrettede, offensive krav, som kan sætte arbejderklassen i stand til at gøre sin magt gældende.
Sådanne krav må ikke være hverken dogmatiske, defensive eller bagstræberiske. Det gælder om at samle alle gode kræfter til kamp for et nyt Danmark på den anden side af krisen. Et Danmark hvor en forsvindende lille gruppe mennesker ikke kan berige sig på bekostning af det uhyre flertal.
Sådanne krav kunne være:
· Kravet om nu og her at påbegynde opbygningen af et bæredygtigt samfund, som baserer sig på vedvarende energi, et 100 procent økologisk landbrug og et opgør med forbrugerismen. Produktionen skal tilrettelægges, så den tilfredsstiller menneskenes materielle og kulturelle behov – uden at drive rovdrift på hverken mennesker eller natur.
· Kravet om kollektivisering af de afgørende produktionsmidler og opbyggelsen af en folkelig ledelse af produktionen. Herunder også af den finansielle sektor, energisektoren, vand, varme, transport og kommunikation.
· Kravet om en bæredygtig genopbygning af Danmarks selvstændige industriproduktion sammen med en plan for enden på den økonomiske, erhvervsmæssige, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige skævvridning af det danske samfund. Den internationale arbejdsdeling kommer kun de rigeste til gode, og uligheden indenfor Danmarks grænser er et rigt samfund uværdigt.
· Kravet om kollektive og solidariske velfærdsløsninger i et samfund som lønner ethvert menneske efter indsats og samtidigt tager hånd om dem, der ikke kan klare sig selv.
For første gang i meget lang tid er det nu muligt for stadigt flere mennesker at forestille sig kapitalismens undergang. Lad os sammen kæmpe for, at systemet ikke trækker menneskeligheden – eller menneskeheden – med sig i faldet!
Lad os erstatte den uretfærdige, sundhedsfarlige og destruktive verdensorden med fælles kamp for en bedre fremtid!
Relaterede artikler
Nyeste artikler
30. apr. 2021 - 06:00 Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
29. apr. 2021 - 06:15 Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
28. apr. 2021 - 06:45 Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
27. apr. 2021 - 14:28 Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
27. apr. 2021 - 14:08 Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
27. apr. 2021 - 13:43 Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
27. apr. 2021 - 12:34 Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...