Hårdt fysisk arbejde giver betydeligt større risiko for demens. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Den nye viden understreger endnu engang, hvem der betaler prisen, når samfundets regning skal gøres op. De seneste årtier er der blevet ført en benhård klassekamp mod dem, der har det hårdeste arbejde.

Vi er nødt til at stoppe dem, der ødelægger folks arbejdsliv, uanset om de sidder i direktørstolen, på Christiansborg eller i Bruxelles.

Højere tempo, nedskæringer på arbejdsmiljøindsats, social dumping, flere usikre jobs og strammere regler for dagpenge og vilkår under sygdom er blot nogle af eksemplerne.

Det betyder, at man ikke kun bliver slidt ned fysisk, men også får større risiko for demens.

Mænd med hårdt fysisk arbejde har for eksempel 55 procents større risiko for at udvikle demens end mænd med stillesiddende arbejde. Og det er, efter at der er taget højde for faktorer som stress, blodtryk, rygning, alkohol og fysisk aktivitet i fritiden.

Hårdt fysisk arbejde øger altså risikoen for en sygdom, der invaliderer alderdommen og kaster en skygge over de pårørendes liv.

Det viser med al ønskelig tydelighed, at den såkaldte Arne-pension ikke dækker de hårdest ramte grupper, dels fordi mange slet ikke kan få den, dels fordi de med den eksplosivt stigende pensionsalder alligevel arbejder meget længere end hidtil.

Og der er altså større risiko for, at pensionstiden smadres af demens. 

Undersøgelsen sætter også en tyk streg under, at det ikke er nok at tale om pension. Arbejdsforholdene skal ændres. Det handler om grundlæggende rettigheder – ikke mindst retten til et arbejdsliv, der ikke gør dig syg.

Byggeri, rengøring, pleje og landbrug er blandt brancherne med hårdt fysisk arbejde. Samtidig er flere af dem hårdt ramt af social dumping. Misbruget af udenlandsk arbejdskraft er med til at gøre arbejdet mere brutalt og rive de rettigheder og den bundgrænse for anstændighed på arbejdspladsen, der engang var, væk under folk.

Grundlæggende handler det om respekt for dem, der skaber mange af samfundets værdier. Den respekt kan vi ikke etablere med pæne ord alene. Vi er nødt til at stoppe dem, der ødelægger folks arbejdsliv, uanset om de sidder i direktørstolen, på Christiansborg eller i Bruxelles.