Over 130.000 palæstinensere er flygtet flygtningelejren Yarmouk ved Syriens hovedstad Damaskus fra fanatiske islamister fra IS, der afhugger hoveder og hærger boligområder.

Kun 18.000 beboere er tilbage og overladt til de salafistiske islamisters nåde i den ellers tidligere fredelige del af hovedstaden Damaskus.

Endnu en gang er palæstinen-serne skydeskive i et spil, startet af imperialismen.

Der er tale om en humanitær katastrofe af enorme dimensioner. Så meget mere tragisk er det, at verden ignorerer den og lukker øjnene.

De mange beboere i Yarmouk er i dag dobbelte flygtninge. De er efterkommere af bedsteforældre, der i huj og hast måtte flygte fra zionistiske militser, der gjorde krav på Palæstina efter 1947.

I 2012 blev de palæstinensiske indbyggerne i Yarmouk-lejren endnu en gang brugt i et storpolitisk spil, da den vestligt støttede oprørsmilits, Free Syrian Army (FSA) – erobrede lejren i kampen mod Syriens præsident Bashar al-Assad og tiltrak sig regimets belejring og bomber.

Dengang var FSA ivrigt støttet af den internationale koalition Syriens Venner, hvor Danmark regering indgik.

I dag har Islamisk Stat overtaget det meste af Yarmouk-lejren fra FSA – og den syriske regeringshær bomber atter Yarmouk.

Endnu en gang er palæstinenserne skydeskive i et spil, startet af imperialismen. Det er velkendt, at Vesten fra starten af konflikten i Syrien har støttet Free Syrian Army, mens de USA-venlige arabiske golflande har støttet Islamisk Stat.

Palæstinenserne bliver ivrigt forsøgt inddraget i et spil, der foregår overalt i Mellemøsten, hvor stormagter puster til konflikter af politisk, religiøs eller etnisk karakter for at kunne blande sig. Begivenhederne i Yarmouk understreger, at Mellemøstens folk må afvise at lade sig anvende i dødens skakspil. De må i stedet forene sig på tværs af etniske, politiske og religiøse skel og danne en fælles alliance mod imperialismen.

Det er vores opgave at støtte en sådan anti-imperalistisk alliance. Det er her at kimen ligger til en fredelig udvikling i regionen, hvor folkene selv bestemmer deres fremtid og råder over regionens store naturrigdomme.