23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Godt ikke alle lever som danskere

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 29. marts, 2021, 17:00:49

Godt ikke alle lever som danskere

Siden i lørdags har vi danskere brugt flere ressourcer, end vi selv kan nå at gendanne på et år. Dermed er der overtræk på kontoen resten af året. Vi låner så at sige af fremtiden eller af andre landes ressourcer.

Den krise, som vi står midt i, kun løses gennem et opgør med kapitalismen og skabelsen af et helt andet system, hvor der produceres efter behov og bæredygtighed og ikke efter profit.

Sagt på en anden måde: Hvis alle på Jorden levede med samme forbrug af naturressourcer som vi danskere, havde vi brug for 4,3 jordkloder.

Det fremgår af en opgørelse fra Global Footprint Network, der hvert år opgør, hvornår Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år. 

Det sker ved at opgøre det globale samfunds økologiske fodaftryk og biokapacitet. Verdens biokapacitet er den mængde ressourcer, som Jorden producerer på et år, mens verdens økologiske fodaftryk er et mål for menneskehedens forbrug på et år.

Hvis forholdet mellem fodaftryk og biokapacitet for et land er større end én, sker der et overforbrug, det vil sige en gradvis nedslidning og udtømning af den produktive naturkapital hos nationen selv og i andre lande. Det kan tage form af overfiskeri, erosion af jordens frugtbarhed, fældning af regnskove, reduktion af den biologiske mangfoldighed eller opfyldning af atmosfæren med CO2. Man lever med andre ord over evne, skriver Information, som har set nærmere på den aktuelle dato for Danmark.

Senere på året følger datoen for, hvornår menneskeheden på hele kloden har opbrugt sine ressourcer for i år. I 2020 var det den 22. august, og det var faktisk tre uger senere i forhold til 2019 på grund af coronakrisen. 

Global Footprint Network har regnet sig frem til, at pandemien har været med til at mindske vores CO2-aftryk med 14,5 procent i forhold til 2019, og vores udnyttelse af skovene er mindsket med 8,4 procent. Det er positivt på en trist baggrund, men slet ikke nok, hvis vi skal skabe bæredygtighed.

Spørgsmålet er, om vi vil forbruge alle de ressourcer, som vores børn og børnebørn og deres efterkommere har ret til? Hvis vi ikke vil det, må vi lære at leve inden for vores eget budget, siger professor Katherine Richardson, leder af Science Sustainability Centre på Københavns Universitet, til Information.

Og det er jo det centrale – at leve inden for vores eget budget. Problemet er blot, at hele samfundet er indrettet til det modsatte. Kernen i hele kapitalismen er skabelsen af den maksimale profit gennem vækst.

Hverken elbiler eller andre teknologiske fix løser den problemstilling. Tværtimod får de os blot til at tro på, at vi kan fortsætte med at overforbruge Jordens ressourcer.

Hele den biodiversitetskrise og klimakrise, som vi står midt i, kan kun løses gennem et opgør med kapitalismen og skabelsen af et helt andet system, hvor der produceres efter behov og bæredygtighed og ikke efter profit.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...