Dansk Metal, HK og FOA vil have regeringen til at sætte et loft over antallet af unge, som kan få en studentereksamen. Baggrunden er en analyse, som viser, at færre studenter vil betyde et større arbejdsudbud – og altså en opfyldelse af et af de krav, som regeringen har stillet for at ville sikre en tidligere pensionsalder til de mest nedslidte. Derudover vil det ifølge logikken give flere faglærte og færre arbejdsløse akademikere.

Selvom et loft over antallet af studenterhuer som betaling for en tidligere pensionsalder kunne lyde som et rigtigt krav, så er det i praksis et splittende forslag, som langtfra kun vil ramme bedrestillede unge.

Arbejderbevægelsen bør kæmpe for mere uddannelse og ikke mindre.

72 procent af alle unge får i dag en studentereksamen. Det betyder, at det i høj grad er arbejderklassens børn, som – i modsætning til tidligere – går på gymnasiet efter endt grundskole.

En ikke uvæsentlig årsag til denne udvikling er den utryghed, som de sidste mange års politiske reformer har trukket ned over især de ufaglærte og faglærte, som nu presser deres børn til at få mere uddannelse, end de selv har. Et ønske som burde mødes med forståelse og støtte hos de faglige organisationer, som skal varetage arbejdernes interesser.

Men det lyder jo kækt og handlekraftigt at sige, at færre studenter vil betyde flere faglærte, og at studenterhuen aligevel bare er udtryk for uddannelsessnobberi. Men sådan er virkeligheden bare ikke nødvendigvis.

Selvom en studentereksamen ofte bruges synonymt med en ventende længere videregående uddannelse, så er livet sjældent så lige og veltilrettelagt. Af de 20.320 unge, der blev færdige med en erhvervsuddannelse i 2015, havde hver femte først taget en studentereksamen.

Flere eller færre faglærte har altså ikke noget med antallet af studenter at gøre. Vil vi som samfund have flere unge gennem en erhvervsuddannelse, kræver det først og fremmest investeringer, sikring af lærepladser og ordentlige rammevilkår for erhvervsskolerne.

Og faktisk viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at en faglært med en studenterhue i bagagen får stærkere fodfæste på arbejdsmarkedet og mere i lønposen end en faglært uden en gymnasial uddannelse.

Det er altså ikke for ingenting, at arbejderfamilierne er ivrige efter at få deres unger til at få så meget uddannelse med sig som muligt. De tre fagforbund derimod går arbejdsgivernes ærinde, når de køber ind på idéen med, at en fair tilbagetrækningsalder kræver øget arbejdsudbud, og svigter deres medlemmer med et uddannelsesloft, som i høj grad vil ramme arbejderklassens børn.

Arbejderbevægelsen bør kæmpe for mere uddannelse og ikke mindre. Danmark er et rigt samfund, og der er penge nok til både uddannelse og værdig alderdom til alle. Pengene skal blot fiskes op af de rigtige lommer.