På kanten af et nyt Folketingsvalg kan Helle Thorning-Schmidt fejre 10 års jubilæum som formand for Socialdemokraterne.

Hun føler selv, at hun har "ført partiet hjem, hvor det skal være," forklarer hun i et stort interview i Ugebrevet A4. Partiformanden er især stolt af den økonomiske politik. Altså den pollitik, der har betydet skattelettelser til de rige, slagtning af efterløn, angreb på dagpenge og andre tiltag, der skal holde lønningerne nede. Med Helle Thornings egne ord: S er bedre til at føre ansvarlig politik end de borgerlige...

Socialdemokratiets historiske mission om klassesamarbejde er løbet ind i det problem, at kapitalen ikke længere ønsker et kompromis.

Og netop det har gjort mange socialdemokrater politisk hjemløse. Der er stor forskel på den Thorning, vi hørte før valget i 2011, og den statsminister, vi har set i aktion. 

De offentlige investeringer, der trods alt var under Nyrup, er blevet afløst af en sparepolitik, der dydigt holder sig inden for EU's stadig mere snævre rammer. Og med udsalget af DONG til Goldman Sachs er regeringen i gang med at gentage den katastrofale privatisering af TDC.

Helle Thorning-Schmidt har stået i spidsen for danske soldaters deltagelse i USA's røverkrige, og hun har fortsat strømmen af udemokratiske terrorlove, alt sammen med de borgerlige våbenbrødres stemmer.

Med floskler om ret og pligt forsøger Thorning i dag at skabe ny splittelse i arbejderklassen - mellem arbejdende og arbejdsløse, mellem flygtninge og danskere.

Kampagner mod social dumping og fjernelse af starthjælp er nogle af de sympatiske lappeløsninger, Socialdemokraterne har sat i søen. Men det er langt fra nok til at ændre retningen mod et Danmark, der hverken er socialt eller demokratisk.

Helle Thorning-Schmidt markerer først og fremmest fuldbyrdelsen af Socialdemokratiets forandring fra refomistisk parti til et ordinært nyliberalistik parti. Og det er ikke hendes skyld alene. Socialdemokratiets historiske mission om klassesamarbejde er løbet ind i det problem, at kapitalen ikke længere ønsker et kompromis.  Den ønsker brutal klassekamp mod arbejderne. Her hjælper ingen kære Thorning.