29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hykleriet kender ingen grænser

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 14. november, 2019, 15:00:00

Hykleriet kender ingen grænser

Mette Frederiksen og hendes regering står vagt om en stram udlændingepolitik. Det har vi hørt til ulidelighed. I øjeblikket kan vi så opleve det sørgelige faktum, at det betyder, at Socialdemokratiet anfægter både retsprincipper og internationale konventioner. Intet er tilsyneladende helligt.

Det burde være åbenlyst, at hvis vi vil kaldes et retssamfund, så gælder love og konventioner også for forbrydere og mennesker, som vi er uenige med.

I tirsdagens spørgetime i Folketinget handlede en stor del af debatten om Ahmed el-Haj, som mandag ankom fra Tyrkiet til Danmark, hvor han blev anholdt.

Det står fast, at Ahmed el-Haj, som forlod Danmark i 2013, i flere år har været en del af Islamisk Stat. Det står også fast, at han er dansk statsborger og er vokset op i Aarhus.

Alligevel hører vi Mette Frederiksen udtale, at det er "fuldstændig forrykt", at Danmark skal tage imod ham. Og hun kritiserer, at FN's statsløsekonvention, som Danmark har tilsluttet sig, "beskytter en mand ... som har vendt sit land ryggen ... og alligevel har ret til at komme tilbage".

Statsministerens udtalelse kommer i forlængelse af, at regeringen for nylig fik vedtaget en lov, der gør det muligt for udlændingeministeren administrativt at fratage IS-krigere deres danske statsborgerskab. Og nu også har barslet med et lovforslag, som skal forhindre, at børn, som bliver født i konfliktområder af eksempelvis forældre tilknyttet IS, automatisk får tildelt dansk statsborgerskab ved fødslen.

I alle sagerne anfægter regeringen helt grundlæggende principper om statsborgerskab og internationale konventioner. Det burde være åbenlyst, at hvis vi vil kaldes et retssamfund, så gælder love og konventioner også for forbrydere og mennesker, som vi er uenige med.

Det burde også være åbenlyst, at vi som et rigt samfund med velfungerende domstole sagtens kan håndtere de mennesker, som har været udrejst for at kæmpe for Islamisk Stat. For naturligvis skal de straffes for de forbrydelser, som de har begået.

Regeringens politik er, som professor Eva Smith siger det, "dybt hyklerisk":

"Vi vil ikke have vores egen statsborger hjem, men vi anbringer selv udlændinge på tålt ophold, for at de skal rejse hjem igen. Og vi kritiserer de lande, der ikke vil tage deres statsborgere hjem".

Så sandt som det er sagt.

Dertil kommer, at Danmark også har et stort ansvar for det morads, som plager hele Mellemøsten. Vi har konsekvent støttet eller selv været part i de krige, som har skabt mere og mere kaotiske forhold og givet plads for ekstreme bevægelser som Islamisk Stat. Nu forsøger vi så at tørre regningen af på alle de andre.

Hykleriet kender tilsyneladende ingen grænser. Men Socialdemokratiet står vagt om en stram udlændingepolitik...

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...