Siden Tyrkiet lørdag åbnede grænsen til EU og lod flygtninge bevæge sig ind på græsk territorie, har det politiske parnas boblet over med de sædvanlige rædselsscenarier, hvor lille Danmark druknes i en uendelig flygtningestrøm sydfra.

Så galt kommer det næppe til at gå med det første.

Ville regeringen for alvor stoppe flygtningestrømmen, kunne man jo starte med et øjeblikkeligt stop for dansk deltagelse i væbnede konflikter.

I EU bliver de flygtende mennesker i alle aldre mødt med kampklædt græsk politi og tåregas. Fort Europa har gang på gang vist sig villige til at gå endog meget langt for at slippe for uønskede konsekvenser af Unionens politik. Så meget for fredens projekt ...

Det er i det hele taget en absurditet, at der tales så meget om problemet med historisk store flygtningestrømme og så lidt om årsagerne. Det store samtaleemne burde jo være det faktum, at et så stort antal mennesker rundt om i verden lever under så umulige forhold, at de foretrækker livet som flygtning.

Det er ikke flygtningene – altså de mennesker, som tager flugten fra deres umenneskelige tilværelse – som er problemet, men det verdenssystem, som skaber den globale ulighed, de konstante krige og klimakatastroferne.

Det er det kapitalistiske samfund, som skal bekæmpes, hvis vi vil gøre en ende på flygtningekrisen, ikke de mange mennesker, som tager flugten fra kapitalismens ødelæggelser!

I Tyrkiet bruger præsident Erdogan flygtningene som et pressionsmiddel mod EU, som præsidenten vil have til at hjælpe i hans efterhånden noget desperate forsøg på at sikre et regimeskifte i Syrien, hvor NATO-landet har besat store landområder i nord – i strid med international ret.

Vennerne i NATO lytter til Erdogans råb om hjælp og udtrykte på et topmøde i fredags sin solidaritet med Tyrkiet, mens man i samme hykleriske åndedræt krævede, at Syrien og Rusland overholder folkeretten.

Hykleriet er et udtryk for de imperialistiske hovedaktøreres utilfredshed med, at "deres terrorister" i Syrien er ved at tabe, og at deres planer for en opdeling af landet og et regimeskifte ser ud til at mislykkes.

Da NATO-landenes ledere udtalte sig i enighed, må den danske regering have støttet udtalelsen fra NATO-mødet.

Den danske regering vægter at fokusere på, hvordan man bedst tækkes USA og samtidig forhindrer de tusinder af flygtninge, som den tyrkiske regering nu har sendt mod EU, i at nå frem til Danmarks grænser.

Ville regeringen for alvor stoppe flygtningestrømmen, kunne man jo starte med et øjeblikkeligt stop for dansk deltagelse i væbnede konflikter. Trække Danmark ud af NATO, vende EU ryggen og fokusere på international konfliktløsning og humanitær bistand – samt en aktiv indsats for at udvikle klimaløsninger i de lande, som i årevis har føjet spæk til det danske borgerskabs velpolstrede sideben.