I kølvandet på protesterne mod drabet på amerikanske George Floyd har der rejst sig en debat om, hvordan den vestlige verden skal forholde sig til sin egen historie om slavehandel og kolonitid.

Historien skal lære os, hvad vores fortid betyder for vores nutid. Derfor er det vigtigt, at den bliver fortalt så korrekt som muligt.

Det er en gammel sandhed, at det er sejrherrerne, der skriver historien. Sådan er det stadig – også når det gælder vores nyere historie. Og det bærer historieskrivningen om kolonitiden i høj grad præg af.

De handelsmænd, som har bragt rigdom til Europa, er blevet hyldet og beundret, og der er rejst statuer og opkaldt veje efter dem. I datidens samfund har ingen forholdt sig kritisk til, hvordan de mange penge blev tjent. 

Sådan er det også i Danmark. Den danske slavehandel og sukkerproduktion på De vestindiske Øer skabte kolossal rigdom her i landet op igennem 1700-tallet. Dem, der tjente på handlen, både byggede og indlogerede sig i pompøse palæer i København og på store godser rundt om i landet – bygninger, som stadig præger vores land.

Men også på andre måder har kolonifortiden præget os. De europæiske landes slavehandel og kolonialisme var en vigtig forudsætning for den industrielle revolution i Europa og dermed for vores nuværende velstand og moderne demokratier. Europa lukrerer så at sige stadig på den velstand.

Historien skal lære os, hvad vores fortid betyder for vores nutid. Derfor er det vigtigt, at den bliver fortalt så korrekt som muligt, vigtigt at vi ikke kun får kongernes og magthavernes historie, men også folkets og de undertryktes historie. 

Derfor er det helt relevant at diskutere, om der er statuer, som skal køres på museum, eller veje som skal omdøbes. Eller historie, som skal skrives om – fordi den nuværende historie ikke afspejler hele sandheden.

Hvem betalte omkostningerne, spørger en læsende arbejder i forfatteren Bertolt Brecht digt:

Hvem byggede Theben med de syv porte?
I bøgerne står der nogle kongers navne.
Har kongerne da slæbt klippeblokkene derhen?
...

Og digtet slutter med at konstatere:

Så mange beretninger.
Så mange spørgsmål.

Og spørgsmål er der nok af. Dem skal vi blive ved med at stille. Deri består kampen om historien.

Et helt relevant spørgsmål er, hvorfor racismen stadig lever i bedste velgående, og hvorfor der stadig findes slaveri. 

Internationalt vurderes det, at der i dag er flere slaver i verden, end da slaveri var tilladt. Den internationale arbejdsorganisation ILO vurderede i 2017, at der findes 21 millioner slaver globalt. Nyere tal fra andre organisationer taler om op mod 40 millioner.

Så mange beretninger, så mange spørgsmål...