I disse dage er den israelske præsident Shimon Peres i Italien.

Ud over at holde møde med den nye premierminister skal han træffe erhversfolk og minsandten også paven i Vatikanet.

Han skal besøge fransiskanerordenen i Asissi og modtage en medalje for sin indsats for fred.

Ifølge den italienske præsident spiller Peres en stor rolle for fred i Mellemøsten.

Den lader vi lige stå et øjeblik. For et par få klik med musen på nettet eller et tilbageblik på avisartikler afslører, at Peres er en af de zionistiske statsledere i staten Israel med allermest blod på hænderne.

Shimon Peres trykkede for eksempel med den simpleste sindsro på "go"-knappen, da hundreder af israelske jager- og bombefly den 18. april 1996 lettede med retning mod mål i nabolandet Libanon.  400.000 civile libanesere blev sendt på flugt. De 800 af dem flygtede til FN-lejren i Qana i Sydlibanom, hvor et israelsk missil ramte lejren og dræbte 102 civile, især kvinder, børn og ældre.

Peres er en af de zionistiske statsledere i staten Israel med allermest blod på hænderne.

FN fordømte kort efter angrebet og anerkendte ikke, at Peres-regeringen betegnede det "som en beklagelig fejl".

12 år efter støttede socialdemokraten Peres Israels blodige invasion af Gaza.

"Jeg nyder ikke at se civilbefolkningen lide. Men hovedmålet med operationen er at give Gazas befolkning en lærestreg, så de ikke skyder raketter mod Israel," sagde Peres dengang.

Peres har i årtier forsvaret Israels apartheidpolitik i de besatte palæstinensiske områder og hjemme blandt landets 1,3 millioner arabere. Han har været ansvarlig for at huse blev smadret på Vestbredden, og palæstinensere er blevet ramt af snigmords-bataljoner.

Det er i den ombæring ufatteligt, at Shimon Peres i 1978 som leder af Arbejderpartiet blev valgt som næstformand i Socialistisk Internationale, der er de socialdemokratiske partiers internationale sammenslutning. Her sad han i en årrække.

Shimon Peres, der tidligere har været både premierminister, forsvars- og udenrigsminister, bør ikke være velkommen udenlands.

Derfor er der demonstrationer mod ham i dag i Italien. De ønsker ikke, at hans bløde image tjener til at tilsløre den israelske politiks virkelige ansigt.