Hvor er det godt, vi har Esben Lunde Larsen!

Og hvorfor så det, kan man med rette spørge. Hvad er det, der er så tiltrækkende ved en minister, der åbenlyst skjuler fakta, holder hånden over kvotekonger og går de mest forurenende dele af landbrugets ærinde?

Det gode ved Esben Lunde Larsen er, at det er tydeligt, når han sætter storbøndernes interesser over vores fælles drikkevand og kvotekongernes profit over bæredygtigt fiskeri. 

Jo, de fleste ministre er dygtige til at lægge et lag fernis ud over deres politik, der skjuler eller slører, hvilke interesser de i virkeligheden tjener. Engang i mellem dukker der imidlertid politikere og ministre op, der ikke er i stand til at dække over, hvilke kræfter de arbejder for. Esben Lunde Larsen er en af disse.

Denne forvoksede gymnasiast, de blev set som et stjerneskud i Løkkes regering, har siden sin ministerstart har været i frit fald. Den seneste afsløring handler om kvælstof i havmiljøet. Lunde Laren er mistænkt for at tilbageholde viden om, at kvælstofniveauet i danske fjorde og havområder har været markant højere, end man hidtil har troet – formentlig 15-20 procent – siden 2010. Pænt vigtige tal, skulle man mene, men Lunde Larsen og hans embedsmænd lukkede i som østers om deres viden, selv da man holdt en høring for Folketingets partier om måling af kvælstof.

De nye tal ville nemlig underminere regeringens landbrugspakke, der åbnede op for mere gødning. En landbrugspakke, hvor forskere nu begynder at tale om et politisk pres på eksperter, der  skulle bruges som et figenblad for at få landbrugspakken igennem EU-systemet. I morgen skal Lunde Larsen forklare sig over for sine Folketingskolleger, nøjagtigt som da han i sommer måtte undskylde adskillige gange for at have tilbageholdt oplysninger om de omstridte kvotekonger i fiskeriet.

Det gode ved Esben Lunde Larsen er, at det er tydeligt, når han sætter storbøndernes interesser over vores fælles drikkevand og kvotekongernes profit over bæredygtigt fiskeri. Han fortier og fordrejer, men han er ikke særlig dygtig til det. Derfor udgør han en af de sprækker i det borgerlige demokrati, hvor lyset kan nå ind og vise hvem, ministrene i virkeligheden tjener.