Kommunisterne havde ret i deres kritik af retsopgøret i Danmark efter Anden Verdenskrig. 

Det konkluderer historikeren Steen Andersen i et interview i Weekendavisen. Han har igennem 18 måneder forsket i retsopgøret efter den tyske besættelse. Nu er der gået så mange år, at sandheden kan komme for en dag - drypvis. 

Efter krigen stod kommunisterne stærkt, med en bred folkelig opbakning. Der var store demonstrationer i mange byer, som krævede, at samarbejdspolitikerne, værnemagerne og de nazistiske bander blev stillet til ansvar. Men sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Steen Andersen giver vigtige brikker til en forklaring. 

Retsopgøret blev bevidst styret bag lukkede døre af Justitsministeriet, Højesteret og Rigsadvokaten

Samarbejdspolitikerne i Folketinget frikendte sig selv, på trods af det grundlovsstridige forbud mod Danmarks Kommunistiske Parti. De små fisk fik de strengeste straffe. Storkapitalen, som havde spundet guld på samarbejdet med nazisterne, slap fri eller fik symbolske straffe.

Steen Andersen påpeger, at retsopgøret blev bevidst styret bag lukkede døre af Justitsministeriet, Højesteret og Rigsadvokaten. Blandt andet viser forhandlingsprotekoller fra Justitsministeriet, at man var villig til at gå langt for at renvaske de store entreprenører, som byggede for nazisterne. Han henviser til C.Carlssen, som var en af de største værnemagere. I 1949 blev firmaet frifundet af Højesteret og endog tilkendt erstatning. 

Højesteret tilsidesatte også de minimumsstraffe, som blev vedtaget i 1945. Men Land og Folks daværende redaktør, Børge Houmann, blev anklaget for injurier og idømt tre måneders fængsel og en bod på 50.000 kroner i Højesteret for at fortælle sandheden om værnemagerne.

Ved at frikende kollaboratørerne frikendte man reelt det politiske system, som samarbejdede med besættelsesmagten. Både besættelsen og det efterfølgende retsopgør er eksempler på, hvor langt magthaverne og de etablerede partier er villige til at gå for at forsvare kapitalismen, som skaber både krige og ødelæggende kriser.

Vi kan lære af historien. Der er ikke forandret meget siden dengang.