Højrekræfterne har været i fremgang i Latinamerika i de seneste år. Den eksplosion af social fremgang, som verdensdelens befolkning oplevede fra starten af dette årtusinde med valget af Hugo Chávez i Venezuela, Lula da Silva i Brasilien, Kirchner i Argentina, Zelaya i Honduras og progressive ledere i flere andre lande, er land for land blevet rullet tilbage af højrekræfter – ofte i tæt samarbejde med USA.

Økonomisk sabotage, USA's sanktioner samt storkapitalens kontrol med medierne var højrekræfternes vigtigste redskaber til at genvinde magten.

Tilbagerulningen begyndte med kuppet mod Zelaya i 2009 efterfulgt af kup mod Fernando Lugo i Paraguay i 2012, valgsejren til Mauricio Macri i Argentina i 2015, højrekræfternes sejr ved parlamentsvalget i Venezuela i 2015, og tilbagerulningen kan måske siges at have kulmineret med kuppet mod Dilma Rousseff i Brasilien i 2016 og valgsejren til Lenin Moreno i Ecuador i 2017.

Ved sommerens møde for venstrekræfterne i Latinamerika – i det såkaldte Sao Paulo Forum – var der fokus på at styrke enheden mod de voksende trusler fra USA-imperialismen under præsident Trump og landenes egne højrekræfter. På Sao Paulo Forum var der enighed om, at den parlamentariske strategi fortsat skal hedde støtte til de såkaldte 'brede fronter', hvor kommunister og revolutionære indgår i brede venstrealliancer for at vinde regeringsmagten.

LÆS OGSÅ: Appel fra Latinamerikas venstrekræfter: Stå sammen

De brede fronter var opskriften på fremgang fra 2000 til 2010, men de viste også svagheder under den efterfølgende tilbagerulning.

Økonomisk sabotage, USA's blokader og sanktioner samt storkapitalens kontrol med medierne var højrekræfternes vigtigste redskaber til at genvinde magten i en række lande med en uskøn blanding af kup og 'demokratiske' valg.

Men nu ser det ud til, at bølgen er ved at vende igen.

Meningsmålingerne antyder overbevisende, at Mauricio Macri taber søndagens præsidentvalg i Argentina til Alberto Fernández fra centrum-venstre alliancen Frente para Todos (Fronten for Alle), der vil videreføre den politik, som Kirchner-præsidenterne førte fra 2003 til 2014. I Bolivia har Evo Morales genvundet præsidentposten, og i Uruguay ser det ud til, at Den Brede Front genvinder præsidentposten for fjerde gang i træk.

Og folkene er i oprør i en række lande med højreregeringer. I Ecuador og Chile har millioner sagt nej til fattiggørelse, privatiseringer og sociale nedskæringer. Demonstrationer og protester bliver slået ned, men præsidenterne har måttet opgive de seneste angreb på levevilkårene. I Brasilien vokser vreden mod højrepræsidenten Jair Bolsonaro og kravet om løsladelse af ekspræsident Lula da Silva.

Det her er ikke en venstrebølge, men måske en antydning af at den er på vej.