14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lidt er ikke godt nok

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 05. september, 2019, 15:50:13

Lidt er ikke godt nok

Når kommuner og regioner gennemfører besparelser på de årlige budgetter, sendes aben som regel til regeringen – og med rette.

Regioner og kommuner har i årevis været underlagt et spareregime fra skiftende regeringer, og med budgetloven er det blevet endnu værre. Det lokale selvstyre holdes i endog meget kort snor – i hvert fald hvad angår økonomien. 

At regeringen i den situation ikke har lagt op til et større løft af det danske sundhedsvæsen er overhovedet ikke godt nok. 

Derfor kan man også godt undre sig over, at de lokale politikere år efter år indgår økonomiaftaler med regeringen og tilmed roser dem og ser glade ud. Således også med den regionsaftale, som blev indgået i denne uge.

"Det glæder mig meget, at aftalen giver regionerne mulighed for at videreudvikle et virkelig godt sundhedsvæsen med patienter og pårørende i centrum. Vi har kæmpet for hver krone i aftalen, og selvom vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds", sagde formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, da aftalen blev fremlagt.

Indrømmet – økonomiaftalen er bedre end sidste år. I alt løftes sundhedsområdet i regionerne med omkring 1,5 milliard kroner i 2020, hvilket er en halv milliard bedre end sidste år. Når det tørres ud over hele det danske sundhedsvæsen, er det lige akkurat nok til at holde trit med den demografiske udvikling, som betyder flere ældre og dermed stigende sundheds- og medicinudgifter.

Men beregninger fra regionerne viste, at der var brug for to milliarder kroner i næste års budget. Med aftalen vil der altså ikke være penge nok til at løse de store problemer, som der er i det danske sundhedsvæsen med overbelægning, patienter på gangene og et hårdt presset personale. 

Der er heller ikke afsat penge til et akut løft af psykiatrien, selv om der i aftalen er lagt op til, at der skal udarbejdes en ti-års plan for området. Og regionerne bindes til igen at finde en halv milliard i effektiviseringer via blandt andet ny teknologi.

Som Enhedslistens repræsentant i Danske Regioner siger det: Et alt for lavt bundniveau får lov at fortsætte – og dermed svigtes personalet.

Når en sådan aftale kan få så mange positive ord med på vejen, så siger det noget om, at vi har vænnet os til det lave bundniveau. 

Det er ellers kun få dage siden, Finansministeriet fremlagde sin økonomiske redegørelse, som viste, at den danske økonomi har det ret godt – faktisk bedre end i mange år.

Og en stribe borgerlige økonomer er nu kommet frem til, at der er endnu flere penge i kassen, end regeringen havde regnet sig frem til. "Det offentlige forbrug kan vokse et sted mellem 0,5 og 0,7 procent. Det er et helt andet billede end det, Nicolai Wammen har malet," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, således til Børsen.

Når selv en Cepos-økonom kan se det, siger det noget om, hvor godt den danske økonomi har det. 

At regeringen i den situation ikke har lagt op til et større løft af det danske sundhedsvæsen er overhovedet ikke godt nok. Det er nu, at bundniveauet skal hæves.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...