Det var en sejr for det folkelige pres, da alle Folketingets partier i april støttede op om, at der skal stilles modkrav til de virksomheder, der får del i hjælpepakkerne under coronakrisen. 

I starten stod Enhedslisten stort set alene med kravet. Men der skete et skift, da flertallet af politikere fornemmede det dybtfølte krav fra store dele af befolkningen om, at kun de virksomheder, der bidrager til fællesskabets kasse, skal have hjælp fra den.

Kravet omkring skattely er formuleret, så det stort set ingen effekt har i virkelighedens verden.

Det var folkestemningen, der pressede en aftale igennem om, at hjælpepakkerne fremover ikke skal udbetales til ”virksomheder med base i skattely”. Samtidig blev det besluttet, at virksomheder, der får mere end 60 millioner kroner i støtte til dækning af faste udgifter, ikke må udbetale udbytte i 2020 eller 2021.

Men glæden over den mere kontante linje varede kun kort.

Jyllands-Posten har afsløret, at kun seks af de omkring 8000 virksomheder, der har søgt om støtte til faste udgifter, har søgt om mere end 60 millioner kroner. Det betyder, at kun omkring 0,1 procent af virksomhederne er omfattet af kravet om ikke at udbetale udbytte.

Kravet omkring skattely er også formuleret, så det stort set ingen effekt har i virkelighedens verden.

For det første tager definitionen af skattely udgangspunkt i EU's mangelfulde liste, der kun omfatter de 12 lande, som alle EU-lande er enige om at betegne som skattely. En række af verdens værste skattely er ikke med på listen.

For det andet valgte regeringen at stille krav om, at virksomhederne skal være direkte ejet i skattely, hvis de skal kunne nægtes adgang til hjælpepakkerne. Men det kendetegner stort set alle virksomheder, der er ejet i skattely, at de har en lang kæde af selskaber mellem sig selv og skattelyet.

Kun 19 danske virksomheder falder ind under regeringens meget snævre definition af skattely, har TV2 afsløret. Fakta er da også, at mere end 240 virksomheder, der er helt eller delvist ejet i skattely, har fået penge fra lønkompensationsordningen.

Det gælder for eksempel den store hotelgruppe BC Hospitality Group, der tilbage i maj havde fået 6,5 millioner kroner i støtte til lønkompensation.

Derudover har BC Hospitality Group også modtaget 60 millioner kroner fra hjælpepakken til dækning af faste udgifter. Det viser en aktindsigt, som Arbejderen har fået.

Det vil sige, at mindst 66 millioner danske skattekroner er gået til et firma, der er ejet af selskaber i skattely.

BC Hospitality Group bedyrer, at de har overholdt alle regler og betaler den skat, de skal. Det kan godt være, at det er rigtigt. Men det viser kun, at der er brug for bedre regler og mere kontrol med kapitalen.

Bag BC Hospitality Group er en kæde af selskaber, hvoraf fire hører til i Danmark, to i Cypern og et i Liechtenstein. En sådan sindrig selskabskonstruktion har kun et eneste formål: At slippe billigere i skat.

Der er brug for en kraftig opstramning af love og regler. Hele forløbet omkring hjælpepakkerne viser, at fine hensigtserklæringer ikke er nok.