EU-parlamentet fisker i rørte vande i Nicaragua, som hærges af voldsom uro siden slutningen af april.

Det begyndte med protester mod regeringens forslag til en reform af landets sociale system. Protesterne blev slået hårdt ned, og siden er op imod 100 blevet dræbt og mange flere såret. Regeringen trak efter få dage forslaget tilbage og indledte forhandlinger om en løsning af konflikten.

Nicaragua er langtfra perfekt, men EU har ingen ret til at lege demokratisk politibetjent.

Alligevel er uroen eskaleret med vejblokader, nedbrænding af radiostationer, der støtter præsident Ortega, plyndring af butikker, angreb på offentlige bygninger og hospitaler. Demonstranterne har hjemmelavede granatkastere og molotovcocktails. Foregik det samme et andet sted end Nicaragua, havde EU fordømt det som terrorisme.

Bag uroen står landets højreopposition, der med kaos vil vælte præsidenten og regeringen – koste hvad det vil. Kravet er regeringens afgang og en ny forfatning.

Naturligvis skal de ansvarlige på begge sider af konflikten straffes for den vold og kriminalitet, de har begået. Men EU-parlamentets erklæring fra 31. maj retter en bredside mod Nicaraguas valgte præsident og regering, der får hovedansvaret for uroen. Den er faktuelt forkert og bygger alene på oppositionens fortælling om fredelige demonstranter mod en brutal, udemokratisk regering.

EU anklager sandinistregeringen for at krænke det juridiske system ved at ændre forfatningen, så præsidenters mulighed for genvalg ikke længere begrænses. Det er i EU's optik en "klar krænkelse af retten til demokratiske valg". En til lejligheden opfundet logik – al den stund at hovedparten af regeringslederne i EU-landene kan vælges igen og igen. Tysklands Merkel er blot ét eksempel.

Desuden er forfatningsændringen vedtaget med 64 stemmer mod 25 i parlamentet. Og Ortaga blev valgt med 72 procent af stemmerne i 2016, mens sandinisterne vandt lokalvalget med 68 procent i november.

Nicaragua er langtfra perfekt, men EU har ingen ret til at lege demokratisk politibetjent. Alligevel optræder EU stadigt mere aggressivt og truer lande, som ikke følger EU's taktstok, mens statskup fra vennerne i Ukraine hyldes som demokrati.