"Something is rotten in the state of Denmark".

Birollen Marcellus' ord fra Shakespeares Hamlet giver genlyd i det flade landskab mod nord, når man i øjeblikket med større og større harme følger den evindelige nyhedsstrøm.

Ikke nok med at to Løkke-regeringer på bare tre år har skåret samfundets skatteindtægter med 14,6 milliarder kroner, og myndighederne i den borgerlige danske stat fortsat ser stort på multinationale selskabers skatteunddragelse og rundhåndet videregiver nordsøoliens skattefordele til det franskejede Total.

Imens man afviser helt rimelige krav fra de offentligt ansatte om respekt, ordentlig løn og forhandlede løsninger. "Der er jo ikke råd", hedder det sig i dette år 2018, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop har opgjort, at vi har det laveste antal offentligt ansatte per dansk indbygger siden 1986. Og hvor udgifterne til krigsmaskineriet svarer til 4320 kroner per dansk borger.

Der er god grund til at kæmpe for at vende udviklingen.

Nu viser det sig også, at danske virksomheder betaler 14 milliarder kroner for lidt i skat om året. Det er SKAT selv, der er kommet med opgørelsen, som også byder på et bud på årsagerne til de manglende skattekroner.

Her vurderer SKAT, at cirka halvdelen af skattegabet – altså svarende til omkring syv milliarder kroner – skyldes bevidst skattesnyd! Ramaskriget udebliver...

Den nødvendige politiks devise om, at der ikke er penge nok, er en selvopfyldende profeti. Folketingsflertallet har i årevis gennem en bevidst strategi udsultet SKAT, lettet skatter og afgifter og solgt ud af de offentlige værdier.

Det er nemlig sådan, overdanmark helst vil have det: At pengene bliver liggende trygt og godt i de lommer, som i forvejen er mest fyldte, mens resten af os sultent skal tage til takke med krummerne.

Vi skal taknemmeligt tage imod de forhold, vi bliver budt af arbejdsgiverne, og pænt holde op med at stille krav. Og når vi er utilfredse, skal vi kigge på de, der netop har mistet bolig og indtægt på grund af uforskyldt arbejdsløshed, og hurtigt "komme på bedre tanker".

Der er god grund til at kæmpe for at vende udviklingen og i fællesskab kræve udvikling og ikke afvikling af de kollektive velfærdsløsninger, som generationer før os har tilkæmpet sig.