Det franske valg blev et protestvalg. 44 procent af franskmændene stemte på stærkt EU-kritiske kandidater.

Det er ikke mindst en reaktion på 10 års nyliberale reformer, der har gjort franskmændene mere utrygge i arbejdslivet og forstærket uligheden i det franske samfund. Alligevel står franskmændene tilbage med et parlamentarisk valg mellem en EU-liderlig finanskapitalist og en højreradikal racist i skikkelse af Emmanuel Macron og Marine Le Pen.

Macron, tidligere socialdemokratisk økonomiminister, vil fortsætte kursen mod det "fleksible" rettighedsløse arbejdsmarked.

Det kunne dog nemt have gået anderledes. Venstrefløjens kandidat, Jean-Luc Méchelon, der står for et opgør med EU’s nedskæringspolitik, fik over 19,6 procent af stemmerne og var ganske tæt på at vippe Le Pen af pinden til anden valgrunde. 

Til gengæld er det franske Socialdemokrati den store taber med kun seks procent af stemmerne. Sammen med De Konservative har de regeret Frankrig siden Anden Verdenskrig. Begge partier blev sat i skammekrogen, og socialdemokraterne blev stort set udraderet.

Det er straffen for en politik, der for et år siden satte Frankrig i brand: Millioner af franskmænd strejkede mod præsident Hollandes arbejdsmarkedsreformer, der forlængerede arbejdstiden til op til 60 timer på enkelte uger, skabte flere usikre jobs og hævede pensionsalderen. Adskillige blev dengang såret i kampe mellem strejkende og politi.

I forvejen må Frankrigs unge tage til takke med helt korte, midlertidige kontrakter uden sikkerhed. Kandidaten Macron, der var socialdemokratisk økonomiminister, før han stiftede sit eget parti, vil fortsætte kursen mod det ”fleksible" rettighedsløse arbejdsmarked.

Den franske regering har på henstilling fra EU skåret i velfærden. Den har forstærket en ulighed, der især rammer områder med indvandrere fra de tidligere franske kolonier. Kvarterer og byer, hvor unge vokser op uden chance for et anstændigt liv.

Den fejlslagne integration og voksende fattigdom har sammen med Frankrigs imperialistiske krigspolitik i Mellemøsten skabt grundlaget for, at det nu er Le Pen, der står som ”udfordreren til den franske elite,” og ikke venstrefløjens kandidat. Valget står nu mellem pest eller kolera.