Over halvdelen af danskerne mellem 18 og 35 år tror ikke på, at den offentlige ældrepleje vil være tilstrækkelig, når de bliver gamle, viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for pensionsselskabet PFA. 

Der skubbes ivrigt på lanceringen af private ordninger, der skal sikre mulighed for at tilkøbe bedre pleje i alderdommen. 

Det er ikke underligt, at bekymringerne for fremtidens ældrepleje er massive efter årtiers voldsomme nedskæringer på området. Det er blevet langt sværere at få hjemmehjælp, og hjælpen er blevet langt mere skrabet, når den endelig bevilges. En undersøgelse fra VIVE viser, at der i 2017 var 73.000 svage ældre, der ikke fik den hjælp, de havde behov for. 

Gabet mellem den hjælp, danskerne har brug for, og det, kommunerne tilbyder, bliver større og større. Derfor skal der private løsninger til, erklærer PFA's direktør for Senior Services, Jesper Brask Fischer.

Han udtaler sig til Berlingske, der i weekenden brugte et helt opslag på at tale for flere private løsninger i ældreplejen. Ikke et eneste sted i artiklen stilles der spørgsmålstegn ved påstanden om, at Danmark, et af verdens rigeste lande, ikke har råd til at sikre en ordentlig offentlig ældrepleje. 

I stedet skubbes der ivrigt på lanceringen af private ordninger, der skal sikre mulighed for at tilkøbe bedre pleje i alderdommen. PFA arbejder ihærdigt på løsninger i den retning, helt på linje med Dansk Industris ønskedrømme. 

Erhvervslivet, borgerlige politikere og borgerlige medier har i årevis presset på for at fremme og styrke det private marked for ældrepleje. Nu ønsker de at bruge mange års udhuling af ældreområdet til at give det offentlige, skattefinansierede og universelle danske velfærdssystem et afgørende dødsstød.

Det bliver selvfølgelig ikke sagt åbent. Dertil er den kollektive velfærdsmodel alt for populær blandt flertallet af danskere.

I stedet bliver vi mødt med argumenter om det urimelige i, at det offentlige skal betale for velstillede pensionisters hjælp. Hvis de selv betaler, bliver der bedre råd til at sikre hjælpen til de fattigste og mest udsatte ældre, lyder den besnærende påstand.

Men kernen i den kollektive velfærdsmodel er netop, at alle har ret til de samme ydelser af en kvalitet, der er så god, at den tilfredsstiller alles behov. Velfærd rettet alene mod de fattigste er ensbetydende med skrabede ydelser.

Den sociale retfærdighed i den kollektive velfærdsmodel sikres ved, at det er de rigeste, der betaler mest i skat og dermed mest til velfærden. Den mekanisme er blevet undergravet af mange års skattelettelser og skattestop.

Men det er ingen naturlov, at vi skal fortsætte ad den vej. Der vil være god fornuft i at sætte skatterne op for de rigeste og dermed sikre flere penge til velfærd. Det vil også være i overensstemmelse med den store del af den danske befolkning, der gang på gang erklærer sig parat til at betale mere i skat, hvis pengene går til bedre velfærd.