Den 24. april er årsdagen for katastrofen på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh. 1134 arbejdere mistede livet, da fabrikken kollapsede, og 2.500 blev hårdt såret.

Nu oplever tøjarbejderne i Bangladesh og andre lande i det sydlige Asien en ny katastrofe, der i sidste ende kan koste dem livet.

Konsekvenserne af kapitalens brug af en køb og smid væk-arbejdsstyrke bliver rullet ud nu.

Alene i Bangladesh er over to millioner blevet fyret eller hjemsendt – de fleste uden løn. For arbejdere, der til daglig lever på grænsen af fattigdom uden nogen form for opsparing, er det en desperat situation. Nogle går på gaden i demonstrationer og protesterer mod nøden, og flere er blevet dræbt af det frygtede uropoliti under protesterne.

De store globale tøjfirmaer har annulleret ordrer for 22 milliarder kroner i landet. Nogle koncerner har efter pres fra blandt andre fagforeninger valgt at overholde deres aftaler, mens andre har suspenderet deres. Det sender millioner af familier ud i en kamp for at få mad.

Tøjbranchen har tjent milliarder på at flytte produktionen til de lande med lavest løn og færrest rettigheder for arbejderne. Et eksempel er den danske rigmand Anders Holck Povlsen, der ejer firmaet Bestseller.

Men når konjunkturerne vender, er der ingen sikkerhed for de fattige arbejdere. 

De vestlige firmaer kom ikke til Sydasien for at løfte velstandsniveauet, men for at udbytte arbejderne. Derfor står arbejderne tilbage uden noget som helst, når ordrerne forsvinder.

Katastrofen på Rana Plaza betød større opmærksomhed på fabrikkernes sikkerhed i tøjindustrien. Alliancer mellem fagforeninger, arbejdsgivere, regeringer og FN har betydet mere sikre fabrikker og færre brande og kollaps. Men den nye katastrofe – coronakrisen – viser, at undertrykkelsen og undersikkerheden for arbejderne er intakt.

Kun en ganske lille del af arbejderne har reelt ret til at stå i fagforening, og fagbevægelsen kan ikke som i Danmark indgå trepartsaftaler – hvor ufuldstændige de end måtte være – der kan afbøde det frie fald.

Konsekvenserne af kapitalens brug af en køb og smid væk-arbejdsstyrke bliver rullet ud nu. Efter årtier med store profitter må aktionærerne i tøjfirmaerne nu undvære udbytte. Men dem, der skaber værdierne og syr tøjet, risikerer at sulte.

Rana Plaza banede vejen for en indsats mod, at fabrikker kunne falde ned over ørerne på arbejderne. Må coronakrisen blive startskuddet for, at arbejderklassen i de fattigste lande tilkæmper sig værdige vilkår og flere rettigheder.