24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen puster til racismen og bider af retssikkerheden

SENESTE LEDERE

man. 04. jan - 2021
tir. 22. dec - 2020
fre. 18. dec - 2020
ons. 16. dec - 2020
tir. 15. dec - 2020
tor. 10. dec - 2020
ons. 09. dec - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 09. oktober, 2020, 06:47:12

Regeringen puster til racismen og bider af retssikkerheden

Regeringens pusten til racisme og islamofobi i befolkningen fortsætter for fuld musik i det nye folketingsår, som blev sparket i gang i tirsdags.

Ved Folketingets åbning brugte Mette Frederiksen en femtedel af sin åbningstale på "utryghed" og ikke mindst om, hvor langt regeringen er villig til at gå for at komme "utrygheden" til livs.

Selv hvis vi køber præmissen om, at mere straf og mindre forebyggelse er kuren, er der noget helt galt med diagnosen.

Denne gang tog utryghedssnakken sit udgangspunkt i tre ministres besøg på Motalavej: "Et boligområde i Korsør som alt for længe har været præget af uro".

Snakken om "utryghed" er, hvad man i USA kalder for dog whistle-politik. Det vil sige, at både den der snakker, dem der lytter, og dem der skal udmønte politikken, er klar over, at der er tale om angreb på bestemte etniske og/eller religiøse minoriteter, selvom det måske ikke siges eksplicit.

Og som altid skal "trygheden" genoprettes med anslag mod vores allesammens retssikkerhed og frihedsrettigheder. Torsdag fremlagde regeringen udspillet "Tryghed for alle danskere", der indeholder fire forslag til lovstramninger:

  1. Hurtigere udsættelse af lejeboliger
  2. Forbud mod at deltage i nattelivet
  3. Tryghedsskabende opholdsforbud
  4. Beslaglæggelse af værdigenstande

Ud over at stigmatisere unge mænd med mørk hud, får politiet nu igen nye muligheder for at gå uden om domstolene. Men det er okay, må man forstå, for de, der skaber "utrygheden", har selv valgt at stille sig udenfor det danske samfund:

"Nu må dem, der skaber utryghed i vores lokalsamfund, beslutte sig for, om de vil være en del af det danske samfund. Hvis svaret er nej, skal de vide, at de vil blive mødt med opholdsforbud og beslaglæggelser", lød det fra den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Samtidig med at regeringen opruster og "giver politiet flere muskler", skæres der massivt i de forebyggende boligsociale indsatser. Regeringen og de øvrige partier bag ghettoaftalen er enige om at skære de boligsociale indsatser ned med 100 millioner kroner årligt.

Selv hvis vi køber præmissen om, at mere straf og mindre forebyggelse er kuren, er der noget helt galt med diagnosen.

Ifølge Mette Frederiksen har hver femte unge mand med "ikke-vestlig baggrund" (dog whistle-alarm), som blev født i 1997, overtrådt straffeloven, inden han fyldte 21 år.

Men som Center for Dansk-Muslimske Relationer påpeger, udgør de cirka 3750 "ikke-vestlige" mandlige indvandrere fra årgang '97 (hvoraf 1600 er blevet dømt) én procent af alle indvandrere og efterkommere over 14 år.

Ved at udvælge et bestemt køn fra en bestemt årgang formår statsministeren at skævvride virkeligheden: At langt hovedparten af alle indvandrere og efterkommere i Danmark ikke er kriminelle!

Også det faktum, at der i løbet af de seneste 20 år faktisk har været et fald på hele 31 procent i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser, kasseres som ubrugelig fakta i den hellige kamp for at skabe større utryghed og splittelse i samfundet – og i arbejderklassen i særdeleshed.

For det er velkendt, at når vi slås mod hinanden hernede på bunden af samfundets akvarie, så får rovfiskene friere spil til at udbytte os og kan nemmere leve deres liv i luksus, i fred fra de mange små fisk som har skabt værdierne.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...