01 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Respekt for rengøring

SENESTE LEDERE

tir. 08. dec - 2020
fre. 04. dec - 2020
man. 30. nov - 2020
ons. 25. nov - 2020
tir. 24. nov - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 16. april, 2020, 15:00:00

Respekt for rengøring

Denne leder er en hyldest til rengøringspersonalet i Danmark – ja i hele verden!

I Danmark har rengøringspersonalet, som ofte er kvinder, altid været nederst i det faglige hierarki. Arbejdet har traditionelt været slidsomt, ufaglært og dårligt lønnet. På mange arbejdspladser udføres det om natten – når de andre er gået hjem. Derved er arbejdet også usynligt.

Lad coronakrisen blive startskuddet til, at rengøringspersonalet får respekt som fortjent, og at det kommer ordentlige løn- og arbejdsforhold i hele branchen.

Fagbevægelsen har i årevis kæmpet for at gøre op med dette image. Kæmpet for at skabe respekt om arbejdet, gøre opmærksom på at jobbet kræver en uddannelse, og dermed også en højere løn. Det lykkedes på et tidspunkt, især inden for den offentlige sektor, hvor eksempelvis skolerengøring blev et respektfuldt job, som blev udført i dagtimerne.

Men så kom nyliberalismen og udliciteringsbølgen. Alle kommuner skulle være med og udliciterede i hundredvis af arbejdspladser. Det skete angiveligt for at spare skatteborgernes penge og ofte pakket ind i dyre rapporter om rengøringstakter og fiberklude.

I dag ved vi, hvordan det er gået. Fast rengøringspersonale på skolerne er en saga blot. Og rengøringen er støt blevet dårligere i hele den offentlige sektor.

Samtidig har man i hele rengøringsbranchen set en absurd opskruning af arbejdstempoet. Fem minutter til rengøring af et hotelværelse. To minutter til at skifte sengelinned... Det er i vid udstrækning blevet en branche befolket med udenlandsk – ofte illegal – arbejdskraft. De dårlige historier står i dag i kø.

Men så kom coronakrisen. Og pludselig er det blevet synligt – for dem som måtte have glemt det – hvor vigtigt et job, rengøring er. Det kan i yderste tilfælde være forskellen mellem liv og død.

Der bliver nu diskuteret krav til rengøringen fremfor krav til rengøringstakten. Der bliver nu igen snakket om hovedrengøring, ugentlig rengøring, daglig rengøring, og der skal ansættes ekstra personale.

Regeringen har ligefrem bevilget ekstra penge – et trecifret millionbeløb – til "understøttelse af rengøring" i dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og plejehjem. Kan nogen huske, hvornår det sidst er sket?

Det groteske er, at der skal en verdensomspændende pandemi til at sætte fokus på det helt åbenlyse, at rengøring er vigtigt. Og lige så grotesk er det, at vigtige manuelle jobs som rengøring og pleje hører til de dårligst lønnede og mest slidsomme.

Lad coronakrisen blive startskuddet til, at rengøringspersonalet får respekt som fortjent, og at det kommer ordentlige løn- og arbejdsforhold i hele branchen. Lad os få sat en stopper for evindelige diskussioner om udlicitering for at spare penge.

Fremover skal vi have uddannet personale, som har tid til at udføre den nødvendige rengøring, som kan afbryde smitteveje og forebygge infektioner.

Lad os genindføre respekt for rengøringen!

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...