23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så kom der en til forbudsliste

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 11. marts, 2021, 12:23:49

Så kom der en til forbudsliste

Kære læser.

Fra på mandag kan du havne på en forbudsliste, hvis du modtager mere end 10.000 kroner fra udlandet på et år, og myndighederne mener, at du vil bruge donationen til at ”modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”.

Endnu engang begås der anslag mod demokratiet under dække af af beskytte demokratiet.

Det er kernen i en ny lov, der blev vedtaget tirsdag i denne uge: Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer. Ni folketingsmedlemmer stemte imod (Enhedslisten og løsgængerne Uffe Elbæk og Susanne Zimmer). Radikale undlod at stemme. Resten trykkede på ja-knappen.

Flertallet bag loven sælger det nye retspolitiske skred med, at ekstreme islamister skal bekæmpes – vi har jo set, hvordan der er blevet pumpet penge fra Mellemøsten i religiøse samfund her i landet. Det er disse kræfter, loven er vendt imod. Men det siges ikke åbenlyst.

Lovens formålsparagraf lyder:

”Lovens formål er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer.”

Den formålsparagraf kan da vist bruges meget bredt!

Der vil nu blive udarbejdet en såkaldt forbudsliste over personer, som det fremover er strafbart at modtage større pengebeløb fra. Og hvem bestemmer, hvem der skal på forbudslisten: Det gør i sidste ende den siddende udlændinge- og integrationsminister.

I forbindelse med lovbehandlingen er der kommet en byge af høringssvar, ikke mindst fra trossamfund og kirkeretninger. Selv Biskoppen over Roskilde Stift har haft gang i sit mailprogram. Men også organisationer, der beskæftiger sig med retspolitik og menneskerettigheder, er betænkelige. Og med rette.

Værd at bemærke er, at eksempelvis Dommerforeningen erkender, at der vil ”kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt optagelsen på (forbuds)listen er i strid med bestemmelser i grundloven”, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU-retten.

Andre kalder loven "et voldsomt indgreb i de grundlæggende frihedsrettigheder". Mener at den udgør "et yderligere skred i forhold til at udsætte holdninger fremfor handlinger for sanktioner". Og anfører, at "virkningerne vil ramme tilfældigt og uretfærdigt". Desuden er der risiko for, at loven kan "medvirke til, at store befolkningsgrupper i Danmark bliver stigmatiseret".

Arbejderen kan fuldt ud tilslutte sig kritikken. Endnu engang begås der anslag mod demokratiet under dække af af beskytte demokratiet. Det kan kun ende galt.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...