Hvis du gik og troede, at betingelsen, for at en virksomhed kunne få del i de milliardstore hjælpepakker, Folketinget har vedtaget, er, at de ikke opererer fra et skattely, ja, så tog du fejl. 

Et skattely defineres nemlig ud fra en liste med bare 17 skattelylande, som er udarbejdet i EU. Denne liste er utrolig mangelfuld og undgår helt at medtage den række af skattely blandt EU's medlemslande som eksempelvis Luxembourg, Irland, Holland og Malta. Disse lande kommer aldrig på en liste over skattely udarbejdet i regi af EU.

EU-kommissionen understreger overfor medlemslandene, at man ikke må diskriminere virksomheder, der bruger skattely i et andet EU-land. 

Kapitalens frie bevægelighed er et af EU's bærende principper, og EU-kommissionen har ikke tænkt sig at give indrømmelser her. Kommissionen er naturligvis godt klar over, at en række af medlemslandene optræder som skattely, som benyttes flittigt af storkapitalen.

Ifølge en opgørelse lavet af organisationen Tax Justice Network, som omtales af EU-fagligt Netværk, koster disse skatteunddragelser medlemslandene 184 milliarder kroner om året.

Mange lande har med den seneste tids hjælpepakker forsøgt at gardere sig mod at udbetale støtte til virksomheder, der afviser at bidrage til fællesskabet og alene har fokus på at sikre aktionærerne det størst mulige udbytte. Men EU-kommissionen har nu understreget, at medlemslandene ikke må diskriminere virksomheder, der bruger skattely i et andet EU-land, i forhold til de vedtagne hjælpepakker.

Enhedslisten, som fik forhandlet kravet om skattebetaling ind i aftalen om hjælpepakker, rejste spørgsmålet overfor Mette Frederiksen i Folketingets spørgetime i tirsdags. Statsministeren lovede at se på sagen, men forsvarede EU's utilstrækkelige liste over skattely, sådan som det også er defineret i den aftale, der er vedtaget af alle Folketingets partier.

Politiken har tidligere dokumenteret, at danske virksomheder i 2017 sendte 33 milliarder kroner i skattely. Kun 6,3 procent af disse penge endte i lande på EU's skattelyliste, mens 87,5 procent blev sendt til skattely i EU selv.

På grund af EU-reglerne vil skatteunddragerne fortsat kunne stikke deres snabel i den danske statskasse, som de i øvrigt gør sig store anstrengelser for ikke selv at bidrage til.

Storkapitalen kender ikke til samfundssind – heller ikke midt i en global sundhedskrise.