I de seneste dage har danske og internationale medier svømmet over med beretninger om venstreorienterede "voldsorgier" i Hamborg under G20-topmødet. Til gengæld er der ikke ét kritisk ord om det tyske politi, som mange demonstranter anklager for at have fremprovokeret urolighederne.

Der foregår en systematisk kampagne for at destabilisere landet for at gøde grunden for et militærkup eller invasion.

Fra Venezuela tegner medierne et helt andet billedet af det voldsorgie, som har fundet sted i måneder. Her er det landets højreorienterede opposition, som hærger og griber til terror for at nå deres mål. Men det finder ikke vej til medierne i Vesten.

Den 30. juni satte personer fra oppositionen ild til et lager af fødevarer til fattige familier. 40 tons mad til 40.000 mennesker gik op i røg. Samme dag angreb oppositionens voldsmænd tre el-værker i en anden del af landet, og 4. juli skød bevæbnede oppositionsfolk mod indgangen til et hospital. Ifølge myndighederne er omkring 30 lagre og lastbiler, som indgår i den statslige distribution blevet angrebet de seneste måneder.

Personer, som bare anses for at støtte den folkevalgte regering skydes, knivstikkes eller bliver brændt på åben gade.

Højreoppositionen og landets gamle magthavere bedriver bevidst og systematisk kampagne for at destabilisere landet for at gøde grunden for et militærkup og/eller en udenlandsk invasion. Det afslørede Juan Requesens, leder af oppositionspartiet Primero Justicia i en tale i Florida, USA. Han forsvarer angreb på politi som retfærdigt og nødvendigt. Heller ikke dette finder vej til medierne. Det gør til gengæld ordensmagtens forsøg på at tøjle de voldelige protester. Her fokuserer medierne hellere end gerne på politivold.

Oppositionen har ikke støtte i befolkningen. Den seneste meningsmåling viser, at 84 procent ønsker konflikten løst ved dialog, og 58 procent ønsker, og at det sker under præsident Maduros ledelse. 

Alligevel tager terrorkampagnen til op til valget af en grundlovgivende forsamling, som højrefløjen boykotter, fordi den skal grundlovsikre de sociale rettigheder, som arbejderklassen har vundet siden 1999.