Arbejderpartiet (AP) og LO er som "to årer i en båd. Mister man den ene, ror man i ring". Sådan optrådte det norske socialdemokratis leder, Jonas Gahr Støre, på norsk LO's kongres i weekenden. "Uden fagbevægelsen visner partiet".  

Opmuntrende er den store modstand mod EØS/EU på grundplan, selv om LO-toppen og de store fagforbund faldt til patten.

Afgående LO-formand, Gerd Kristiansen var enig. Støres billedsprog var velvalgt, for forud for kongressen bad hun kritikerne af Norges EØS-aftale med EU om at "sidde stille i båden".

Siden indgåelsen EØS-aftalen i 1992 har undegravningen af norske overenskomster, national arbejdslovgivning og ILO-konventioner taget fart:

Havne-, værfts- og transportarbejdere har fået tilsidesat – eller er truet på deres – hårdt tilkæmpede rettigheder. Stortinget har godkendt EU's vikardirektiv om fjernelse af alle hindringer, herunder nationale bestemmelser, for brug af indforskrevet – typisk udenlandsk – arbejdskraft.

Alt sammen efter krav fra EFTA-domstolen og overvågningsorganet ESA, som skal sikre, at EFTA-landene overholder EØS-aftalen med EU. Som to nylige rapporter dokumenterer, breder den sociale dumping sig også i Norge, der gennem EØS reelt har underlagt sig alle EUs direktiver og forordninger. 

AP har stemt for hele vejen – både under den nuværende Høyre/FrP-regering og før. EØS indeholder en vetoret. Da partiet sidst sad i regering vedtog landsmødet at nedlægge veto mod postdirektivet. Men vetoet forsvandt som dug for solen. Det samme gjorde arbejdspladser og -vilkår for postarbejderne, der sammen med jernbanearbejdere er under privatisering.

Dette kan kaldes realpolitik! Og den 'rette' vej i båden – enhed om at vælte Høyre/Frp-regeringen til efterårets stortingsvalg – skal ses i dette lys.

Opmuntrende er den store modstand mod EØS/EU på grundplan, selv om toppen af LO og de store fagforbund faldt til patten. Deres forklaringsproblemer bør også give danske arbejdere blod på tanden. I Norge taler AP om at bruge "handlerummet i EØS". I Danmark fabler Mette Frederiksen om "reformer" i EU. 

Tom snak. Det er tid til brud og opbrud. Tid til at sætte EU på aktionslisten. Til at politisere arbejderklassens kamp.