Det er på sin plads at pege fingre ad præsident Trump og USA, der er verdenshistoriens største klimasynder.

USA er det land i verden, der har udledt mest CO2 til atmosfæren, og mandag trak Trump USA ud af Parisaftalen, hvis mål er at holde den globale temperaturstigning under 2 grader – helst under 1,5 grader – for at undgå den definitive globale klimakatastrofe.

Trump kan løbe fra Parisaftalen, men han kan ikke skjule sig for klimakrisen.

Sammenholdt med USA under Trump har EU og EU-tilhængerne let spil, når de påstår, at Unionen kan være en effektiv ramme om løsningen af klimaproblemerne, som selvsagt er et grænseoverskridende problem og derfor skal løses i et forpligtende internationalt samarbejde.

Imidlertid er EU – som USA – en del af problemet og ikke en del af løsningen. Fundamentalt set fordi EU er storkapitalens redskab til at sikre fortsat kapitalistisk og ikke-bæredygtig vækst.

EU-kommissionens helt aktuelle beslutning om at afsætte milliarder i støtte til investeringer i fossile energianlæg er et sørgeligt bevis herpå.

Trumps meddelelse til FN mandag den 4. november om, at USA nu indleder den formelle proces for at udtræde af Parisaftalen, vækker vrede i brede kredse i USA og internationalt.

Mest præcist er kritikken blevet udtrykt af Jean Su, der er leder af Centeret for Biologisk Diversitet i USA:

"Trump kan løbe fra Parisaftalen, men han kan ikke skjule sig for klimakrisen". Der er bare det ved det, at det er de rige, der udleder langt det meste CO2, mens det er verdens fattige, der lider og betaler regningen.

>> LÆS OGSÅ: De rige udleder CO2 ... vi andre betaler.

Der er brug for, at vreden over EU's forræderi mod klimaet bliver udtrykt. Det seneste valg til EU-parlamentet betegnes som et 'klimavalg', hvor mange partier kappedes om at love vælgerne, at EU ville redde klimaet.

Men næppe har de nyvalgte medlemmer af EU-parlamentet sat sig, før EU-kommissionen brutalt afslører, at EU stadig og i årtier fremover satser på fossil energi.

Kommissionen har lige udsendt en lang liste over energiprojekter, som kan søge økonomisk støtte fra EU. Og listen domineres af naturgasprojekter.

EU søger at retfærdiggøre skandalen med, at antallet af naturgasprojekter på listen trods alt er faldet fra 53 til 32, men kritiske klimaorganisationer påpeger, at det lavere antal blot dækker over, at en del projekter er samlet i puljer, der kun tæller én gang. 

Organisationen Friends of the Earth, som danske NOAH er del af, har beregnet, at der reelt er 55 gasprojekter, der kan stikke sugerøret ned i EU-kassen, der rummer 30 milliarder euro.

Og EU's medlemslande lever heller ikke op til al talen om at satse på investeringerne på energianlæg, der ikke udleder CO2. Mellem 2014 og 2016 har EU-landene således hvert år i gennemsnit støttet energianlæg til kul, olie og gas med 55 milliarder euro.

Det er ikke pengene eller teknologien til en hurtig og nødvendig omstilling, der mangler, det er viljen.