I denne uge kom den så endelig. Regeringens længe ventede sundhedsreform. Regeringen og toppen i DF var stået tidligt op, så de havde en hel dag til at sælge budskabet om, at sundhedsvæsenet tilføres ni milliarder. Heraf afsættes 8,5 milliarder kroner til en såkaldt "nærhedsfond".

Den såkaldte sundhedsreform er en stor omgang blævrende valgflæsk - og som sådan bør den serveres.

Alle plus-ordene var fundet frem fra ordbogen. Formålet med "nærhedsfonden" er at "øge kapaciteten og løfte kvaliteten hos de praktiserende læger og kommunerne". "Dermed skal patienterne få en sammenhængende behandling tæt på boligen og derved undgå unødvendige sygehusbesøg".

Så smukt, så smukt. Hvem kan være uenig i det?

I den kommende tid vil regeringens ministre så tage på charmeoffensiv rundt omkring i landet med en fortælling om, at Lars Løkke endnu engang har været arkitekt for velfærdssamfundet.

Virkeligheden er dog en ganske anden. Lars Løkke er direktør i et skummelt nedbrydningsfirma, som har underhåndsaftaler med andre firmaer om at købe det nedbrudte skrot for en slik.

Og der er ikke tale om en sundhedsreform, men om en strukturreform. Der er heller ikke tale om nye penge, men om gamle penge, som findes gennem omprioriteringer og besparelser, som angiveligt skulle komme ved at nedlægg regionerne.

Det er en reform, som ingen ekspertise bakker op om. Hverken sundhedseksperter, patientforeninger eller sundhedsvæsenetes faggrupper.

Det gør til gengæld erhvervslivet, som i begejstrede pressemeddelser jubler over, hvor godt det er, at regeringen vil inddrage de private virksomheder i mere offentlig-privat samarbejde.

Venstres tidligere meriter burde advare os alle sammen om, hvor galt det kan gå, når politikerne ikke indrager hverken sagkundskab eller de ansatte, som ved, hvor skoen trykker. Se bare på Skat, som er den største strukturskandale i nyere tid. Eller kommunalreformen, som var en kæmpe centraliseringsøvelse.

Det er også værd at huske på, at det var Lars Løkke, som sikrede privathospitalerne en overbetaling på én milliard kroner.

Den såkaldte sundhedsreform er en stor omgang blævrende valgflæsk - og som sådan bør den serveres.