Debatten om den såkaldte "velfærdsturisme" er blusset op herhjemme efter en række domme ved EU-domstolen, som slår fast, at borgere fra et EU-land skal have adgang til et andet EU-lands velfærdsydelser, uanset om disse er betalt over skatten eller via forsikringsordninger.

Regeringen og de øvrige EU-partier vil imødegå "velfærdsturisme" ved hjælp af "velfærdsdumping" - ved et opgør med den kollektive velfærd.

Venstre og Konservative har meldt ud, at de vil have et afsnit om "velfærdsturisme" med i den europapolitiske aftale, der er ved at blive skruet sammen mellem Folketingets EU-partier.

Mens Socialdemokraterne og SF mener, at man skal tage problemet alvorligt, i hvert fald på sigt, afviser de Radikale, at der er et problem. De henviser til en undersøgelse fra Finansministeriet, som viser, at fastboende østarbejderes bidrag til statskassen er større end det beløb, de modtager i offentlige velfærdsydelser.

Beskæftigelsesministeriet har dog også opgjort, at mens antallet af lønmodtagere fra de ti østeuropæiske lande fra 2009 til 2012 voksede med 44 procent, steg antallet af dagpengemodtagere fra disse lande i samme periode med 273 procent - fra 1.430 til 5.336.

Herhjemme har regeringen rettet ind, når EU-domstolen har krævet fri adgang for EU-borgere til danske velfærdsydelser. Og har samtidig, med blandt andet VK's stemmer, beskåret adgangen til de samme ydelser. De Konservatives forslag til imødegåelse af "velfærdsturisme" er da også blandt andet at forringe dagpengeordningen yderligere og erstatte SU med lån.

Regeringen og de øvrige EU-partier vil altså imødegå "velfærdsturisme" ved hjælp af "velfærdsdumping" - ved et opgør med den kollektive velfærd.

De Radikale har udråbt spørgsmålet om "velfærdsturisme" som et stor valgkampsspørgsmål op til EU-parlamentsvalget i maj og vil forsøge at gøre det til et valg mellem De Radikale og Dansk Folkeparti.

Men man kan god sætte sit kryds, så man både forsvarer den kollektive danske velfærd mod EU's angreb og samtidig siger nej til Dansk Folkepartis indvandrer-forskrækkelse. Nemlig ved Folkebevægelsen mod EU.