Det ligner et spil sorteper, når man læser om Verdensbankens nye rammer for at yde lån til udviklingsprojekter..

I stedet for at stille klare krav til låntagerne om respekt for demokrati og menneskerettigheder samt beskyttelse af klima og miljø samt ikke mindst håndhæve kravene, går de nye regler først og fremmest ud på at overlade ansvaret til den låntagende stat – den værste af alle, idet låntageren har en overskyggende interesse i at gennemføre projektet og komme om ved modstand så hurtigt som muligt.

Verdensbankens synderegister er lige så lang som listen over modtagere af lån.

I stedet for selv at påtage sig den vigtige og ofte vanskelige opgave at sikre oprindelige folk, at deres interesser og rettigheder ikke tromles af kapitalinteresser, spiller Verdensbanken nu så at sige sorteper videre. I stedet for klart at kræve ILO-konventionerne om arbejdstagerrettigheder overholdt i alle projekter, som Verdensbanken støtter, så glimter fraværet af henvisning til FN's arbejdsorganisation ILO i de nye regler.

Trods alle de smukke hensigter om udryddelse af ekstrem fattigdom og mindre global ulighed, som Verdensbanken pynter sin långivning med, er der grund til at tage den kritik alvorlig, som kommer fra en række organisationer.

I en undersøgelse fra ICIJ (Sammenslutning af undersøgende journalister) støttede Verdensbanken mellem 2004 og 2013 972 projekter. I mindst 422 tilfælde førte projekterne til tvangsflytning af mennesker.

Verdensbankens synderegister er lige så lang som listen over modtagere af lån. Langt de fleste af de cirka 130 lande, der har modtaget lån fra Verdensbanken, er fattige. Siden 1990 har Verdensbanken stillet nyliberale økonomiske betingelser til lånerne – kendt som 'strukturtilpasning'. Det er et dødeligt ord, som dækker over, at det låntagende land forpligter sig til at skære ned i statens budget; skære ned i udgifterne til sundhed, uddannelse og offentlig service.

Det har kostet mange menneskeliv. Ofte har Verdensbanken også krævet salg af statslige virksomheder som miner, jernbaner og fabrikker. Verdensbankens ædle hensigterklæringer er røgslør. Op mod en milliard mennesker sulter i dag, og uligheden eksploderer. Det skyldes i høj grad Verdensbankens nyliberale krav.