Om kort tid danser vi om juletræet og synger om barnet, der blev født i Betlehem. Jeg har besøgt byen, og kan ikke lade være at tænke på de vilkår, som palæstinenserne lever under, hver gang vi synger den sang.

Danmark tøvede ikke med at anerkende Israel i 1948. Selvfølgelig skulle de have et land at leve i fred i. Anderledes har det været med Palæstina.

I 66 år har verden tøvet med at give palæstinenserne den samme ret – et land at leve trygt i.

Land efter land anerkender staten Palæstina, i håb om at det kan presse israelerne til forhandling.

Debatten er aktuel, fordi fredsforhandlingerne igen er gået i stå. Kerry og USA har opgivet at få israelerne til forhandlingsbordet. Netanyahu har gjort, hvad han kunne for at sabotere forhandlingerne ved blandt andet at udbygge bosættelserne på den besatte Vestbredden og Jerusalem til mere end 600.000 bosættere.

Men lande i Europa tager nu handsken op. Land efter land følger Sveriges eksempel og anerkender staten Palæstina, i håb om at det kan styrke præsident Abbas’ position og presse israelerne til forhandling. Og i denne uge vedtog EU-parlamentet det samme.

Da Enhedslisten, SF og det grønlandske IA i sidste uge foreslog det samme i Folketinget, tøvede de borgerlige partier og regeringen. De var enige i indholdet, men timingen var forkert, sagde de.

Morten Østergaard og Helle Thorning-Schmidt lytter ikke til de 660 israelske politikere, tidligere ministre, kulturspidser og militærfolk, som i en fælles erklæring opfordrer ikke alene Israels venner, men også Israel selv til at anerkende Palæstina som stat inden for 1967-grænserne. Besindige folk, der råber om et kompromis, der kan bringe fredsforhandlingerne frem.

Danmark har ofte en begrænset indflydelse rundt i verden. Anderledes er det i Israel. Både på grund af danskeres hjælp til jøderne under Anden Verdenskrig. Og fordi Danmark år efter år har støttet Israel. Danmark vil blive hørt i Tel Aviv, hvis vi foreslår en anerkendelse af Palæstina som stat ved siden af Israel.

Det haster. Både for palæstinensernes og for Israels skyld.

Jeg håber, den danske regering benytter juledagene med familierne til eftertanke, så vi i januar kan tage den rigtige beslutning.

Glædelig jul.