Ungdommen har fulgt udviklingen i Vejle de seneste uger – og med stærk bekymring. Derfor støtter ungdommen fra 3F, at folk sender et signal til resten af Danmark i dag.
fra 3F Ungdom v/ Peter Bøgh, formand
3F Ungdom sender sin støtte til de kolleger og sympatisører, som dukker op i Vejle i dag (den 4. august).
Ungdommen har fulgt udviklingen i Vejle de seneste uger – og med stærk bekymring. Derfor støtter ungdommen fra 3F, at folk sender et signal til resten af Danmark i dag.
Vi vil ikke være med til at dumpe markedet. I forvejen ser vi ud til at være den generation siden Anden Verdenskrig, som ikke kommer til at opleve økonomisk fremgang.
Derfor vil vi ikke også være med til, at danske firmaer dumper vores arbejdsmarked. Vi forstår godt, at danskerne går på gaden i dag for at sikre deres arbejdsliv og deres rettigheder.
I forvejen har de borgerlige politikere taget efterlønnen fra os, nu skal de og Kristelig Fagforening ikke også tage blandt andet vores 37-timers arbejdsuge og barns første sygedag.
3F Ungdom ser med bekymring på, at politikere har valgt at tilsidesætte den danske model, hvor arbejdsmarkedsparter sammen sætter spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Modellen sikrer:
• at parterne udvikler og skaber verdens bedste erhvervsuddannelser
• at parterne udvikler arbejdsgiver og arbejdstagers rettigheder. Dette holder blandt andet ro på arbejdsmarkedet, så landet ikke får franske tilstande med generalstrejker.
• at parterne tager et ansvar for udvikle og bibeholde danske arbejdspladser.
Derfor støtter 3F Ungdom dagens demonstrationen mod Vejlegården.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278