15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

For en ny politik – lad storkapitalen betale krisen

For en ny politik – lad storkapitalen betale krisen

Onsdag, 13. juni, 2012, 13:08:47

S-SF-R-regeringen har ikke indfriet forventningerne til et politisk kursskifte. Under krisens betingelser har den aksepteret den nyliberale nedskæringspolitik, som storkapitalen har dikteret for Europa, ikke mindst med Danmarks tilslutning til finanspagten.

 

Regeringens 2020-plan ligger helt på linje med den tilsvarende plan, som den borgerlige regering fremlagde.  Økonomiaftalerne med både regioner og kommuner vil også I 2013 fastholde den offentlige sektor i et økonomisk jerngreb.

 

Det var en sejr, da den borgerlige regering blev væltet.  Men den nye regering svigtede. Den sender regningen for krisen til arbejderklassen, der allerede har betalt med udfasningen af efterlønnen, halveringen af dagpengeperioden og fire år med reallønsfald.

 

Udviklingen har skabt uro, utilfredshed og usikkerhed rundt på landets arbejdspladser. De dårlige meningsmålinger for regeringspartierne afspejler at regeringen er på kollisionskurs med sit eget bagland. Det er kun Enhedslisten, som ikke har svigtet sine valgløfter.

 

Regeringen vilsænke væksten i den offentlige sektor frem til 2020. Det vil betyde, at massefyringerne  i kommuner og regioner vil fortsætte.

Regeringen varslerangreb på de universelle velfærdsordninger. Det er især mennesker på førtidspension, i fleksjob, på kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, der er i skudlinjen. 

Regeringen vil presse20.000 mere ud på arbejdsmarkedet og forringe velfærdsydelserne. Den vil tvinge folk i arbejde til at arbejde længere. Det vil øge presset på reallønnen. I Danmark er der 160.000 registrerede arbejdsløse og mange flere, der mangler et arbejde. Der er ikke brug for at øge udbuddet af arbejdskraft. Der er brug for at skabe flere arbejdspladser, både i den offentlige og private sektor.

 

Styrk aktiviteterne

Efter regeringsskiftet har store dele af fagtoppen været mere fokuceret på at støtte regeringen end at føre kamp for medlemmernes interesser. Det har bragt fagtoppen i et stadigt mere skærpet modsætningsforhold til medlemmerne. Derfor er de forliste trepartsdrøftelser også et markant signal til fagtoppen  om nødvendigheden af et politisk kursskifte.

 

Kommunistisk Parti arbejder for, at kampen for en ny politik fortsætter. Partiet påpeger, at storkapitalen skal betale for kapitalismens krise. Det var ikke mindst en aktiv fagbevægelse, som væltede den borgerlige regering. De erfaringer skal der bygges videre på. Der er brug for at sætte hælene i og styrke presset på regeringen. Der er brug for en aktiv fagbevægelse, der kæmper for medlemmernes interesser. Det er det bedste værn, både imod nye nedskæringer og imod, at Lars Løkke Rasmussen igen vender tilbage til Statsministeriet.

 

Kommunistisk Parti kæmper for at skabe grundlag for politiske resultater og forsvare hævdvundne rettigheder.  Det stiller krav om at der rejses en folkelig bevægelse, der lægger pres på regeringen. 

 

Kommunistisk Parti opfordrer fagbevægelsen og ungdommens interesseorganisationer til at formulere og kæmpe for fælles krav, samtidigt med at vi lægger vores egne forslag frem til debat. Der er brug for et solidarisk Danmark. Det kræver, at storkapitalen og EU udfordres. 

 

Kommunistisk Parti foreslår, at 5 områder sættes i centrum:

  1. Den offentlige sektor skal udbygges – ikke afvikles.
    Stop for udsultningen af den offentlige sektor. Stop for fyringer. Rul al privatisering og udlicitering tilbage. 
  2. Forsvar den danske modelforsvar den kollektive velfærd

Nej til løndumping. Kræv højere løn. Stop EU’s pres mod de danske overenskomster. Nej til indtægtsbestemte velfærdsydelser. De unge skal have arbejde og uddannelse – ikke halveret kontanthjælp eller beskåret SU. 

  1. Arbejde eller uddannelse til alle ledige.

Igangsæt en massiv beskæftigelsesindsats, der gavner velfærd og miljø – stop den meningsløse aktivering og hetsen mod de arbejdsløse. Ingen arbejdsløse må uforskyldt miste dagpengeretten. Væk med halve dagpenge til unge.

Kompetencegivende efteruddannelse som tilbud til alle arbejdsløse.

  1. En solidarisk skattepolitik– de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Velfærden skal finansieres gennem en solidarisk skattereform, ikke en skattereform der øger uligheden, som regeringen lægger op til. Rul de asociale skattelettelser tilbage. Beskat de multinationale selskaber. Nationaliser Nordsøolien. Beskat de arbejdsfrie indtægter.Fuldt fradrag for faglige kontingenter. Reguleringen af overførselsindkomsterne skal følge lønudviklingen.
  2. Skab grønne arbejdspladser
    Fuld kraft på energirenovering og udbygning af vindkraften. Udbyg den kollektive transport. Hurtig elektrificering af jernbanenettet.
     

Kommunistisk Parti kæmper for et solidarisk, demokratisk og bæredygtigt velfærdssamfund. Vi ønsker et opgør med den kriseplagede kapitalisme.

 

Arbejderklassen og folkene  i EU står idag overfor den europæiske storkapital. Derfor vil Kommunistisk Parti kæmpe for at udvikle aktionsenheden og solidariteten over landegrænserne.  Vores mål er et frit socialistisk Danmark udenfor EU og NATO.

Kommunistisk Parti

Landsledelsen

16.06.2012

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2012 - 13:08   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser