15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HK Handel Hovedstaden afviser krav om øget arbejdstid

HK Handel Hovedstaden afviser krav om øget arbejdstid

Onsdag, 30. maj, 2012, 12:29:28

Jeg må på det skarpeste tage afstand fra forlydender om, at LO er på vej til at sælge to helligdage. Dette er helt ude af trit med den situation, vi befinder os i, hvor vi på HK-området har 6,5 procent ledige.

fra formanden for HK Handel Hovedstaden, Per Tønnesen

HK Handels lokalafdeling for Hovedstadsområdet siger stop for flere forringelser og opfordrer LO til at afvise regeringens ønsker om øget arbejdstid

HK Handel Hovedstaden, mener at kombinationen af allerede gennemførte forringelser for lønmodtagerne og en historisk billig overenskomstfornyelse for virksomhederne er nok. HK-afdelingen opfordrer til at afvise afskaffelsen ferie eller helligdage.

Vi har i det seneste år gentagne gange måtte acceptere forringelser i forhold til vore svageste grupper; forringelser for vore ledige, forringelser for skåne- og fleksjobbere, gennemførelse af tilbagetrækningsreformen – og oven i dette har vi netop indgået og fået vedtaget overenskomster, der medfører en reallønsnedgang for de, der er omfattet af overenskomsterne.

Nu må udsalget af vore goder høre op, nu er det på tide, at det er os, der får puttet noget ned i indkøbsposen.

Jeg må derfor på det skarpeste tage afstand fra forlydender om, at LO fortsat er på udsalg, og er på vej til at sælge to helligdage. Dette er helt ude af trit med den situation, vi befinder os i, hvor vi på HK-området har 6,5 procent ledige. For ikke at nævne den effekt, det har på vores område, hvor Lukkeloven til efteråret falder væk, og erstattes af en helligdagslovgivning.

HK Handel Hovedstaden mener ikke, at det giver mening at starte initiativer, der skal øge arbejdsudbuddet i en tid med fyringer og nedskæringer.

Jeg afviser ikke, at vi i en situation, hvor vi rent faktisk har mangel på arbejdskraft, midlertidigt kunne suspendere et par feriedage. Dette kunne eksempelvis bygges op omkring fagene, således, at der på de fagområder, hvor ledigheden kryber under fire procent kunne suspenderes en feriedag, eventuelt to når den kryber under tre procent. Feriedage, som så igen kan afholdes i takt med ledigheden stiger igen på et tidspunkt. Dermed sikres det, at bestemmelsen kun træder i kraft ved mangel på arbejdskraft, og ved at gøre bestemmelsen fagområde-bestemt, sikrer man også, at det rent faktisk kun er de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, der rammes af suspensionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. maj. 2012 - 12:29   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser