Det tyder på, at fagbevægelsen er godt i gang med at give regeringen håndslag på at slagte en eller flere helligdage ved trepartsforhandlingerne. Til det vil vi sige: Stop!

Helle Thorning er løbet fra sin holdning om, at lønmodtagerne har betalt deres del med afskaffet efterløn og højere pensionsalder. Nu må fagtoppen ikke løbe efter hende, mener Fællesklubben hos Novo Nordisk.

Peter Anderson

fra Fællesklubben hos Novo Nordisk

Til LO-formand Harald Børsting, forbundsformand for 3F Poul Erik Skov Christensen og forbundsformand for Dansk Metal Thorkild Jensen

Alt tyder på, at fagbevægelsen allerede er godt i gang med at give regeringen håndslag på at slagte en eller flere helligdage ved de kommende trepartsforhandlinger. Til det vil vi sige: Stop!

Fagbevægelsen køber en trepattet ko af politikerne i misforstået ansvarlighed. Som bekendt er en trepattet ko ikke meget værd, og den, der køber den, bliver snydt.

Lønmodtagerne bliver snydt, fordi deres vilkår forringes endnu mere, men fagbevægelsen bliver også snydt og forringer egne vilkår.

For i sidste ende er risikoen, at flere folk flygter fra fagforeningerne – for hvad skal de bruge en organisation til, der hele tiden lægger ryg til forringelser?

Vi mener, at koen allerede er malket så meget, som den kan. For fagbevægelsen og den helt almindelige lønmodtager har allerede bidraget med besparelser, blandt andet ved at droppe efterlønnen og reelt gå ned i løn ved de seneste to overenskomster.

Så lad politikerne om at tage ansvaret for at afskaffe helligdagene, hvis det er det, de vil. Det er ikke fagbevægelsens ansvar.

Ingen af fagbevægelsens medlemmer har indtil videre efterspurgt færre fridage eller øget arbejdstid. Tværtimod. For medlemmerne yder allerede en ekstra indsats ved at blive flere år på arbejdsmarkedet.

Vi har allerede betalt

Det skete, da man afskaffede efterlønnen for mange lønmodtagere, samtidig med at pensionsalderen blev hævet.

Helle Thorning gjorde efterfølgende også klart, at lønmodtagerne nu havde betalt, hvad de skulle.

Åbenbart ikke.

Uanset smarte regnestykker vil en afskaffelse af helligdage koste den enkelte lønmodtager mistet indtægt og alene være til gavn for arbejdsgiverne.

Ganske enkelt fordi det vil blive billigere, måske endda gratis, for arbejdsgiverne at få folk til at arbejde på dage, der før var hellige, men nu bliver arbejdsdage som alle andre. Og hvem siger i øvrigt, at flere kroner i kassen hos virksomhederne vil skabe flere private arbejdspladser i Danmark?

Indtil videre har danske virksomheder jo sendt tusindvis af arbejdspladser til udlandet for at spare lønkroner, og hvorfor skulle det ikke fortsætte?

Fagbevægelsen har også allerede betalt til sparekassen ved en halvering af dagpengeretten fra fire til to år, ligesom den har vist lønmådehold ved de seneste to overenskomster, hvor lønstigningerne var lavere end inflationen.

Det har reelt betydet færre penge til rådighed for den helt almindelige lønmodtager – en skærende kontrast til lønfesten på ledergangene. Fagbevægelsen har dermed taget sit ansvar, så nu må det være nok.

Fagbevægelsen har gennem mange år kæmpet for kortere arbejdstid, mere ferie og flere fridage, men hvis fagbevægelsens top nu lægger ryg til en øget arbejdstid, herunder at afskaffe fridage, risikerer vi, at medlemmerne vender os ryggen.

I debatten fremføres, at man ved at afskaffe fridage vil kunne skaffe mere arbejde, svarende til 20.000 personer, samt vil kunne øge antallet af praktikpladser.

Med hensyn til førstnævnte stiller vi kraftigt spørgsmålstegn ved, om det sker. I disse krisetider har virksomhederne allerede fyret folk og trimmet produktionen optimalt – uanset om de sælger fysiske produkter eller serviceprodukter.

Ansvaret for forringelser

Hvis vi arbejder mere og derved for eksempel producerer flere møtrikker, hvad sker der så, hvis virksomhederne ikke kan sælge flere møtrikker? Mon ikke de fyrer flere folk?

Hvad angår flere praktikpladser, mener vi ikke, at fagbevægelsen hverken kan eller skal løfte det ansvar.

Vi mener, det er vigtigt med flere praktikpladser, men det er kun arbejdsgiverne, der har muligheden for at oprette flere praktikpladser, eller Folketinget, som kan lovgive omkring det.

Hvis virksomhederne ønsker at få udført arbejde på helligdage eller overenskomstmæssige fridage, er der i øvrigt intet i dag, der hindrer dem i det. Betalingen for det er aftalt i overenskomsterne.

Derudover er der i langt de fleste overenskomster åbnet for, at medarbejderne kan arbejde på feriefridage. Med andre ord kan arbejdsgiverne købe op til fem ekstra arbejdsdage per år, hvis de har brug for at producere mere i perioder.

Fagbevægelsen skal passe på, at den ikke i forhippelse på at være med ved forhandlingsbordet begynder at spise af sin egen hale og derved ikke repræsenterer sine medlemmer.

Fællesklubbens råd er derfor: Lad politikerne selv tage ansvaret for yderligere forringelser af lønmodtagernes vilkår – uanset hvad der trues med, hvis fagbevægelsen ikke deltager i forhandlingerne.

Husk, at en ko med tre patter ikke batter!

Brevet er undertegnet af:

Niels Erik Olsen, klubformand for 3F i Kalundborg (fællestillidsmand),

Jan Carstensen, klubformand for 3F Storkøbenhavn, Hillerød og Hjørring (næstformand for Fællesklubben),

Stig Strøbæk, klubformand for Håndværkerklubben Dansk El-forbund,

Uffe Stahl Poulsen, næstformand for  Håndværkerklubben, Dansk Metal,

Anne Marie Kverneland, klubformand Laborantklubben HK,

Dorte Sejr, klubformand

Novo Office HK, og

Ib Borch, klubformand

Teknisk Landsforbund.