Resultatet ved en overenskomstforhandling kan mange gange karakteriseres som det, vi henter hjem på baggrund af de foregående års forberedelse.

Et besøg i fiskebutikken kan det blive svært at få råd til de kommende år. Reallønnen falder med den nye overenskomstaftale, og det bliver sværere for almindelige lønmodtagere at få lønningerne til at slå til.

John Rasmussen

fra Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund

Fagbevægelsens medlemmer var udmærket klar over, at der ikke blev givet store lønstigninger ved denne overenskomstfornyelse, men at det, der blev »råd« til, var så dårligt, kommer bag på de fleste, da vi samtidig kan læse og høre i medierne, at Overdanmark i disse krisetider langt fra udviser tilbageholdenhed vedrørende løn og lønstigninger.

Vi ser, at direktører og ledende personer får lønstigninger på op til 20 procent om året, hvorimod almindelige lønmodtagere må se i øjnene, at de i overenskomstperioden vil have et reallønsfald.

Det bliver sværere for almindelige lønmodtagere at få lønningerne til at slå til, når vi samtidig ser, at priserne på energi (olie, benzin og el) stiger voldsomt, og de opsparinger, folk har i form af fast ejendom, udsættes for de flestes vedkommende for et stort værditab.

Forberedelse er nødvendig

Vi er i en situation, hvor vi allerede nu skal begynde at forberede os på OK 2014.

Resultatet ved en overenskomstforhandling kan mange gange karakteriseres som det, vi henter hjem på baggrund af de foregående års forberedelse.

Ved forberedelse forstås der dels de ting, der udvikles som et pres på lønnen på arbejdspladserne, og dels det pres og de forventninger der opbygges i samfundet som helhed.

Ved de seneste to overenskomstfornyelser i 2010 og 2012 har der ikke været de store forventninger til lønstigninger, og på arbejdspladserne har der ikke været rejst det fornødne pres.

Derimod har tillidsrepræsentanter og medlemmer koncentreret sig om bare at bibeholde deres arbejde, fordi vi siden 2008, hvor finanskrisen indtrådte, har været vidne til, at adskillige tusinde danske arbejdspladser er blevet nedlagt.

Derudover kan den danske fagbevægelse konstatere, at arbejdspladsudviklingen går fra de traditionelle brancher over til servicebetonede brancher, hvor traditionerne i forhold til arbejdskampe ikke er udviklet.

Vi i fagbevægelsen og vores repræsentanter har ikke formået at få de unge mennesker til at indse, at fagbevægelsen er svaret på en lang række af deres problemer med hensyn til ordentlige løn- og arbejdsforhold samt garantier for, at unge kan uddanne sig til meningsfulde job.

Hvad skal der til?

Der er ikke nogen endelig opskrift på, hvordan en overenskomstforhandling bliver en succes, men der er nogle grundlæggende elementer, som vi må øve os på i de kommende to år:

· Større aktivitet og pres ude på arbejdspladserne.

· Opbygning af klare krav og forventninger (afstemt så de er realistiske at gennemføre).

· At øge fagbevægelsens organiseringsprocent både på nuværende arbejdspladser, men i særdeleshed også inden for nye sektorer.

· Bred enighed på tværs af forbundene om et samlet økonomisk krav.

Hvis disse fire forudsætninger er til stede, er der mulighed for at få en overenskomstforhandling, som vil bibringe et bedre resultat, end det vi har været vidne til ved de to sidste overenskomstforhandlinger.

Vedtaget på generalforsamling mandag den 16. april.