Vi på tålt ophold er en meget blandet gruppe, der er blevet ofre for en lov, som blev indført med hastværk og kom til at omfatte flere, end det måske var meningen.

Vi får under ti kroner om dagen at leve for, ud over mad. Det betyder, at vi heller ikke kan tage ud af lejren og være sammen med andre danskere.

Grete Folman

fra Taleb Ansari, Sandholmlejren

Til justitsministeren

Kære justitsminister Morten Bødskov. Jeg hedder Taleb Ansari. Jeg har boet i Danmark siden 1984 og været på tålt ophold siden 2007 og bor nu permanent i Sandholmlejren.

Jeg vil gerne invitere dig på besøg her i mit hjem, så du kan se, hvordan vi lever, og vi kan tale om forholdene for os på tålt ophold.

At leve et permanent liv i Sandholmlejren er forfærdeligt og uværdigt. Mange af os på tålt ophold har allerede store psykiske problemer som følge af vores situation.

Vi er tvunget til at bo i en lejr, der er ment som midlertidigt opholdssted for flygtninge. Vi kan ikke selv bestemme, hvor mange vi vil dele værelse med.

Vi kan ikke lave vores egen mad, tjene vores egne penge eller gå i skole. Vi får under ti kroner om dagen at leve for, ud over mad. Det betyder, at vi heller ikke kan tage ud af lejren og være sammen med andre danskere.

Jeg har boet her i landet hele mit voksne liv og ser mig selv som dansker. Jeg har begået nogle dumheder, men jeg har afsonet min straf for det, og nu vil jeg gerne kunne arbejde og bo i det danske samfund. Sådan er det med mange af os, der er på tålt ophold:

Vi har fået en straf, som vi har afsonet, og det, vi ønsker nu, er, at kunne indgå i det danske samfund på en fornuftig måde. Derfor ønsker vi mulighed for at bo og arbejde uden for lejrene.

I dit svar til Berlingske den 20. marts skriver du om krigsforbrydere, men ligesom langt de fleste på tålt ophold er jeg ikke krigsforbryder.

Jeg vil gøre dig opmærksom på, at vi er en meget blandet gruppe på tålt ophold, der er blevet ofre for tuneserloven, der blev indført med hastværk i 2007, og kom til at omfatte flere, end det måske var meningen fra politikernes side. 

Jeg vil bede dig om at se på, om loven virkelig er nødvendig – den tuneser, der lagde navn til loven, er ikke en gang selv omfattet af loven længere.

Jeg vil bede dig overveje nøje, om der er noget, I kan gøre, for at vi ikke skal leve en permanent utålelig tilværelse, og lade os indgå i samfundet på en god måde.

Jeg håber, du vil tage imod min invitation om at besøge Sandholmlejren og tale med os på tålt ophold.