Udsigten til et reallønsfald i den kommende periode og udsigten til, at den sociale dumping vil blive forstærket, gør, at vi opfodrer til, at der stemmes nej.
Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund
Vi opfordrer alle medlemmer til at stemme om det samlede mæglingsforslag. Det er vigtigt – uanset resultatets udfald – at stemmeprocenten er så høj som overhovedet muligt for at give resultatet en stor vægt.
Vi må erkende, at vi ved denne overenskomstforhandling ikke opnåede de forbedringer økonomisk, som vi ønskede.
Resultaterne af overenskomstforhandlingerne 2012 på det private arbejdsmarked, som er den anden overenskomst under finanskrisen, er yderst spartansk. Vi kan kort sammenfatte det til, at resultatet medfører reallønstilbagegang.
I denne overenskomstperiode har fagbevægelsen med held brugt de redskaber, der blev givet ved overenskomstfornyelsen i 2010 til at bekæmpe løndumping og sikre den danske model, hvorfor disse redskaber nu er blevet en fast bestanddel af overenskomsterne.
Vi har dog inden for byggeriet været vidne til, at arbejdsgivere har udvist utrolig arrogance og kynisme, og ikke har ønsket at dæmme op for social dumping ved at skærpe reglerne inden for et område, som er stærkt tynget af social dumping.
Vi må sørge for at styrke os aktuelt og fremover, som blandt andet gøres ved stor aktivitet på arbejdspladserne, hvor vi i perioden over for arbejdsgiverne må markere vores holdninger til, at den danske model skal efterleves – både for arbejdsgivere og deres underleverandører, ligesom lønmodtagerne gør.
På nedenstående punkter er der med forskellig vægt sket forbedringer:
Pensionsindbetalinger kan opnås to år tidligere.
Forbedring af fagretlige regler.
Fleksibel forældreorlov og forhøjelse af satsen med fem kroner.
Nedsættelse af anciennitet ved løn under sygdom.
Ny seniorordning.
Uddannelse i opsigelsesperioden samt mulighed for forlænget opsigelsesperiode.
Flere penge til kompetencefondene.
Genindtrædelse i tidligere anciennitet efter ni måneders fravær (mod seks måneder før).
Forbedrede forhold for lærlinge.
Lager, Post & Servicearbejdernes Forbunds generalforsamling opfordrer medlemmerne til at stemme nej til det samlede mæglingsforslag.
Udsigten til et reallønsfald i den kommende periode og udsigten til, at den sociale dumping vil blive forstærket, gør, at vi opfodrer til, at der stemmes nej.
Ikke mindst kampen mod den sociale dumping ser vi som et aktuelt samlende spørgsmål – et spørgsmål som dybest set handler om at forsvare den danske model.
Vores opfordring til at stemme nej til overenskomstfornyelsen betyder, at vi lægger op til aktivitet, og at vi vil gøres vores til, at vi står forberedt til en aktiv konflikt.
Vedtaget på
den ekstraordinære generalforsamlig
den 22. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278