18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om situationen i Syrien

Om situationen i Syrien

Fredag, 17. februar, 2012, 11:41:39

Det syriske folk vil selv kunne vælge en vej til fred og forsoning – efter egne interesser og ikke indrettet efter USA’s og dets allieredes planer for hele regionen.

fra Demokratisk Ungdoms Verdensforbund (WFDY), Budapest

I de senste måneder har vi været vidne til en eskalering i begivenhederne i Syrien. Midt i tiltagende vold og imperialistiske trusler står landets civilsamfund over for alvorlige udfordringer til dets indre, sociale fred.

De imperialistiske magter arbejder sammen med deres allierede i regionen hårdt på at kunne udnytte situationen ved at skabe betingelserne for en indgriben og gennemførelse af deres planer for sætte sig på Syriens regeringsmagt og kontrollere det syriske folk.

De seneste forhandlinger i FN’s Sikkerhedsråd var endnu et bevis på de imperialistiske landes hensigter og planer for politisk og militær indblanding i Syrien. Heroverfor bekræfter WFDY på ny sin stillingtagen:

Vi afviser enhver form for indblanding i selvstændige landes – som Syriens – interne forhold, og vi opfordrer til syriske løsninger af de voksende konflikter mellem landets regering og oppositionen.

Med dette in mente udtaler WFDY bekymring over den stigende vold i Syrien, opfordrer til en øjeblikkelig standsning heraf, samt til start på en national dialog mellem parterne, der kan sikre Syrien en fredelig fremtid.

Denne udvej kan kun det syriske folk vælge, den kan ikke fremmes af NATO’s bomber.

Det syriske folk er i stand til selv at vælge en vej for fremtiden, som kan føre til sociale fremskridt, og de vil vælge den i overensstemmelse med deres egne interesser og ikke indrettet efter USA’s og dets allieredes planer for hele regionen.

WFDY har tillid til, at der i Syrien er et højt bevidsthedsniveau, som vil sikre modige planer for en forsoning, der tager hensyn til hele det syriske folks behov.

Modeller for fremmed intervention har altid kun resulteret i destruktive og blodige erfaringer for folkene i de berørte lande, og en intervention i Syrien vil kun være en garant for død og lidelse for det syriske folk.

Et vigtigt element i WFDY’s stillingtagen vedrørende Syrien er fordømmelsen af alle EU’s, USA’s og Tyrkiets planer for at gennemføre deres politiske planer gennem militære aktioner i og omkring Syrien.

WFDY opponerer på det kraftigste imod disse planer og opfordrer i stedet til en fredelig, syrisk løsning af problemerne gennem national dialog.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2012 - 11:41   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser