31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dårlig ledelse i Odense

Dårlig ledelse i Odense

Fredag, 10. februar, 2012, 11:36:55

Odense Lærerforening har påvist, at den kommunaløkonomiske balance kan sikres med langt færre afskedigelser. Dette har politikerne i Odense ignoreret.

fra Lærerne på Frederiksberg

Lærerne og børnehaveklasselederne på Frederiksberg samlet til stormøde den 7. februar 2012 giver deres utvetydige støtte til kollegerne i Odense og til deres kamp for at sikre kvalitet både i elevernes undervisning og i lærernes arbejdsforhold.

I dag får 90 lærere i Odense en fyreseddel på grund af besparelser – siger kommunen.

Men Odense Kommune benytter lejligheden til at fyre langt flere lærere, end der er økonomisk belæg for og nedlægger i alt 124 lærerstillinger for at »sætte det bedste hold« som rådmand Stine Willumsen (SF) kalder det.

Odense Lærerforening har påvist, at den kommunaløkonomiske balance kan sikres med langt færre afskedigelser. Dette har politikerne i Odense gentagne gange ignoreret.

Det er uhørt dårlig politisk ledelse og personalepolitisk dilettanteri at bruge den kommunaløkonomiske situation som undskyldning for at udskifte lærere og børnehaveklasseledere i en kommune.

Tværtimod bør politikerne tage ansvar for at styrke og prioritere den personalemæssige og pædagogiske ledelse i tider med ringe økonomi.

Lærerne på Frederiksberg opfordrer derfor alle kommuner til at fokusere på denne opgave – det er en »gratis« øvelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2012 - 11:36   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser