31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afvis en krig mod Iran

Afvis en krig mod Iran

Onsdag, 08. februar, 2012, 11:20:23

Det er topmål af hykleri, når vestlige atommagter – inklusive Israel – truer med krig mod Iran med hule påstande om et iransk atomvåbenprogram.

fra ANSWER-koalitionen i USA

Den USA-ledede kampagne for at ombringe styret i Iran eskalerer. I disse dage har EU annonceret en komplet embargo af iransk olie. Sammen med de andre økonomiske sanktioner, der er indført af USA og dets allierede, udgør det en kampagne, der har til formål at påføre det iranske folk størst mulige lidelser ved at destabilisere og ødelægge landets økonomi.

Samtidig med dette udfører de undergrundsaktioner i selve landet, herunder snigmord, sabotage og overflyvninger med førerløse droner, i stadigt stigende grad. Amerikanske militærbaser omringer Iran, mens atombevæbnede hangarskibe og Trident ubåde lurer ud for dets kyster.

Påskuddet for denne aggression mod landet i den Persiske Golf er, at Iran er ved at udvikle atomvåben – en anklage de iranske ledere har benægtet. Selve det hykleriske i denne anklage, der kommer fra verdens førende atombevæbnede magt og dets atombevæbnede allierede, herunder Israel, Frankrig og Storbritannien, kunne ikke stå klarere.

USA forsøger at gentage historien

For tres år siden indførte USA og Storbritannien en verdensomspændende embargo mod iransk olie som et svar på, at Mossadegh-regeringen, der var Irans første demokratisk valgte regering, havde nationaliseret landets olierigdomme.

Embargoen svækkede landet i tilstrækkelig grad til, at USA i 1953 kunne gennemføre et kup og genindsætte shahen – kongen – på tronen. I de næste 25 år tjente denne shah som en særligt brutal agent for USA, med drab på op mod 100.000 iranere i regimets notoriske torturkamre, og ved at overdrage landets ressourcer til amerikanske olieselskaber og banker.

Iran, så Irak og nu Iran igen

For 21 år siden tvang USA FN’s Sikkerhedsråd til en total blokade af nabolandet Irak. Tretten år med sanktioner slog mere end en million mennesker ihjel og svækkede landet i en sådan grad at det banede vejen for invasionen i 2003 med en besættelse der slog endnu en million irakere ihjel og dræbte og sårede titusinder af amerikanske og andre soldater, til følge.

Nu er det tid at gribe til handling for at stoppe den krig, der allerede er begyndt mod Iran, før den eskalerer.

Denne appel er udsendt af ANSWER-koalitionen, der i sidste weekend bidrog til gennemførelsen af protester og demonstrationer imod en krig imod Iran i 60 byer i USA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2012 - 11:20   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser