Arbejdsmarkedets parter må i forbindelse med forårets trepartsforhandlinger fjerne barriererne for, at unge og voksne kan få uddannelse.

Målet bør være, at Danmark kommer ud af den økonomiske krise med en så veluddannet arbejdsstyrke som overhovedet muligt. Vejen til uddannelse er længere for nogle grupper i samfundet end for andre, påpeger Uddannelsesforbundet.

Bille

fra Uddannelsesforbundet

Arbejdskraften skal have de nødvendige kompetencer, der gør virksomhederne konkurrencedygtige i et globaliseret marked.

Uddannelse er vejen frem, hvis målet skal nås. Uddannelse er endvidere grundlaget for personlig og social udvikling.

Derfor skal arbejdsmarkedets parter i forbindelse med forårets trepartsforhandlinger fjerne barriererne for, at unge og voksne kan få uddannelse.

Målet for forhandlingerne bør være, at Danmark kommer ud af den økonomiske krise med en så veluddannet arbejdsstyrke som overhovedet muligt. Vejen til uddannelse er længere for nogle grupper i samfundet end for andre.

Den lange vej for nogle grupper kan gøres væsentligt kortere ved, at uformel uddannelse, som vi blandt andet kender fra daghøjskoler og den øvrige folkeoplysende undervisning, tænkes i sammenhæng med formel uddannelse.

Samtænkning af uddannelser

Regeringens flytning af den folkeoplysende undervisning til Kulturministeriet udgør en barriere for sammentænkningen af formel og uformel uddannelse. Det kan løses ved, at daghøjskolen igen får sin egen uddannelseslov og flyttes tilbage til børne- og undervisningsministeriet.

I gruppen af indvandrere og flygtninge har vi en væsentlig arbejdskraftressource. Hvis vi skal sikre indvandrere mulighed for på linje med danskere at tage uddannelse, er det nødvendigt, at deres dansksproglige kvalifikationer er tilstrækkelige.

Barrierer

Det er i den henseende en barriere, at danskuddannelsen er begrænset til tre år, uanset hvilken skolebaggrund indvandreren kommer med. Nogle er analfabeter, nogle har kort skolebaggrund, og mange taler et sprog, der ligger fjernt fra det danske.

Det er derfor urimeligt store krav at stille til nytilkomne, at de skal lære at mestre et nyt sprog samtidig med, at de orienterer sig om nye kulturer og arbejdsmarkeder – det hele på bare tre år. Derfor må treårsgrænsen fjernes.

Genopretningspakken fra foråret 2010 beskar godtgørelsen til voksnes efteruddannelse (VEU-godtgørelsen) og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Besparelserne har fået væsentlige konsekvenser for arbejdsgivernes mulighed for at sende medarbejdere på kompetenceudvikling frem for i ledighed.

Dermed risikerer vi, at arbejdskraften mangler de nødvendige kompetencer, der er med til at gøre virksomhederne konkurrencedygtige på et globaliseret marked. Derfor skal besparelserne på VEU- og SVU-godtgørelserne rulles tilbage.

En aktiv arbejdsmarkedspolitik skal have fokus på uddannelse som det væsentligste aktiveringsredskab. Motivation og vejledning af de ledige er derfor væsentlig, hvis også de svageste ledige skal have mulighed for at begå sig på fremtidens arbejdsmarked.

Vedtaget på kongressen den 18.-19. november.