Vi ser frem til, at LO arbejder aktivt for, at Danmark ikke bakker op om europluspagten og kæmper for den danske model uden indblanding fra hverken regering eller EU.
fra Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg
LO skal tage afstand fra europluspagten og arbejde for, at regeringen ændrer holdning og trækker deres tilslutning til pagten tilbage.
LO, Socialdemokratiet og SF tilsluttede sig opbakning til europlus-pagten, da daværende statsminister og finansminister »garanterede«, at Danmark har frit spil til at ændre på den økonomiske situation, hvis vi ikke overstiger stabilitetsgrænsen på tre procent i forhold til eurolandenes udvikling.
Dette er direkte usandt, da det eneste, der kan ændres på, er:
• længden på dagpengeperioden
• dagpengenes størrelse
• antal ansatte i den offentlige sektor
• at lønstigningerne bliver begrænsede i den offentlige sektor med afsmittende virkning på det private arbejdsmarked er et indgreb i de kommende overenskomstforhandlinger
• pensionsalderen.
Fælles for disse punkter er, at der kun kan blive tale om forringelser. Begrænsninger i lønstigningerne er et direkte angreb på den danske model. Kortere dagpengeperiode og højere pensionsalder er også et angreb på den danske model.
Det betyder, at der kommer et overskud af arbejdskraft, som vil betyde, at vi vil udbygge et tredje arbejdsmarked, som hverken kan få understøttelse eller kontanthjælp. De vil være tvunget til at arbejde for, hvad de nu mere og mere skruppelløse arbejdsgivere vil tilbyde.
Det er os uforståeligt, hvordan LO’s ledelse kan tage løfter fra Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen seriøst, efter at de har angrebet fagbevægelsen og den danske model gennem 10 år.
Vi laver alle fejl, og det var en kæmpefejl, at LO gik med på opbakningen til europluspagten.
Vi ser frem til, at LO erkender denne fejl og arbejder aktivt for, at Danmark ikke bakker op om europluspagten og kæmper for den danske model uden indblanding fra hverken regering eller EU.
Vedtaget på Folkebevægelsen mod EU's faglige udvalgs årsmøde den 29. og 30. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278