Regeringen skal sikre et dagpengesystem, der sikrer tryghed for de arbejdsløse og en arbejdsmarkedspolitik, der bygger på retssikkerhed og kvalitet i indsatsen overfor arbejdsløse.
fra bestyrelsen i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund
Bestyrelsen i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund har drøftet det nye regeringsgrundlag på sit møde den 5. oktober.
Vi har deltaget aktivt i kampen for en ny regering i mere end et år og glæder os over, at denne og mange andre fagforeningers indsats har båret frugt, selvom valget betød en tilbagegang for både S og SF.
Efter 10 års borgerligt styre forventer vi, at den nye regering vil stoppe demonteringen af det danske velfærdssamfund.
Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik: Bestyrelsen ser positivt på en række af de forbedringer i arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken, som de tre regeringspartier har forpligtet hinanden på.
Vækstpakke: Vi deler regeringens tro på, at den kommende vækstpakke på 10 milliarder kroner er nødvendig for at stimulere den økonomiske vækst i samfundet og dermed bidrage til øget beskæftigelse i en situation, hvor især ufaglærte og unge er ramt af ledighed.
Opgør med ulighed
Social lighed: Det glæder os, at regeringen vil gøre op med den ulighed, som de specielt lave kontanthjælpsydelser er udtryk for.
Vi deler den opfattelse, at kontakten til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet sikres gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik – og ikke ved at gøre ledige fattigere.
Den samme fornuft ser vi i, at ophøret af sygedagpenge stoppes, så sygemeldte kan modtage sygedagpenge, så længe det er nødvendigt.
Vi deler også regeringens ønske om at gennemføre en ambitiøs uddannelsesindsats over for ufaglærte og faglærte arbejdere samt sikre en praktikpladsgaranti for alle, der tager en erhvervsuddannelse.
Forventninger
Reformpolitik: I forbindelse med regeringens reformpolitik forventer vi, at vores medlemmer tilfredsstilles på flere områder. Regeringen skal blandt andet sikre:
* At nedslidte arbejdstagere, får en værdig alderdom.
* Et dagpengesystem, der sikrer tryghed for de arbejdsløse.
* En arbejdsmarkedspolitik, der bygger på retssikkerhed og kvalitet i indsatsen overfor arbejdsløse.
* Uddannelse til de arbejdsløse og efteruddannelse til dem, der er i arbejde.
* Politiske initiativer, der forhindrer udenlandsk arbejdskraft i at presse lønningerne.
* En total revidering af terrorlovgivningen, hvor de udemokratiske stramninger rulles tilbage.
Overenskomstforhandlinger: Vi imødeser de kommende trepartsforhandlinger med interesse. Vi medvirker gerne til, at arbejdsudbuddet øges, såfremt der er ordinært arbejde.
Vi forventer, at LO og de faglige organisationer forhandler på baggrund af medlemmernes interesser; imens vi må forvente, at regeringen respekterer den fri forhandlingsret i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Overenskomstforhandlingerne må have det mål at sikre reallønnen for arbejdstagerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278