25 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om kriminaliseringen af kommunister i Slovakiet

Om kriminaliseringen af kommunister i Slovakiet

Torsdag, 04. august, 2011, 11:14:05

Slovakiets regering har vedtaget et lovforslag, som vil kriminalisere Slovakiets kommunistiske parti og dets ungdomsforbund SZM. Arbejderen bringer her en udtalelse om forbuddet fra Demokratisk Ungdoms Verdensforbund

Udtalelse fra Demokratisk Ungdoms  Verdensforbund 

Demokratisk Ungdoms Verdensforbund, WFDY, fordømmer den seneste eskalering i angrebet på de kommunistiske kræfter – denne gang i Slovakiet.

Dette lands regering har godkendt en tilføjelse til den eksisterende lovgivning, der indeholder følgende sætning:

»Den som offentligt benægter, stiller spørgsmålstegn ved, er enige i eller undskylder (…) forbrydelser af regimer baseret på den kommunistiske ideologi (…) vil blive straffet med fængsel fra seks måneder op til tre år«.

Beslutningen om denne nye lov er endnu et skridt i det generelle angreb mod kommunistiske partier og ungdomsorganisationer, som har fundet sted over hele verden, men især i Østeuropa.

Eftersom det nuværende system er bevidst om, at det er ude af stand til at sikre Slovakiets befolkning den velfærd, retfærdighed og demokrati, som blev lovet den i de tidlige 1990’ere, har de herskende klasser brug for at jage og eliminere alle kræfter, som på organiseret vis kan bekæmpe den ødelæggelse af de sociale, politiske og demokratiske rettigheder, som genrejsningen af kapitalismen har medført.

Ydermere er ideen om »kommunistiske forbrydelser« en del af en overordnet ideologisk linje, der forsøger at ligestille fascisme og kommunisme (de to »diktatoriske regimer«, som er »lige slemme«), og som på den måde ikke bare hvidvasker fascismens forbrydelser (»de var ikke så  slemme«), men også især narrer befolkningen og ungdommen til at tro, at der overhovedet ikke er noget alternativ til den nuværende internationale orden og dens uretfærdigheder og uligheder.

Forsøget på at omskrive historien er endnu mere gennemskueligt i et land, der som Slovakiet (på den tid en del af Tjekkoslovakiet) var besat og styret af nazistiske kræfter, og som satte sin lid til den værdifulde støtte fra Sovjetunionens hær for at befri sig selv fra det fascistiske styres mørke.

Vi udtrykker vores solidaritet med alle demokratiske kræfter i Slovakiet, især med vores kammerater i SZM, og opmuntrer dem til at fortsætte deres kamp for et ægte demokratisk og retfærdigt samfund, hvor folket og ungdommen kan tage deres skæbne og fremtid i deres egne hænder.

Vedtaget i Budapest den 31. juli af centralkomitéen i Demokratisk Ungdoms Verdensforbund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. aug. 2011 - 11:14   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser