27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grækere fordømmer dansk terrordom

Grækere fordømmer dansk terrordom

Lørdag, 25. juni, 2011, 14:34:27

Denne skændige beslutning er i overensstemmelse med EU’s massive antikommunistiske hysteri, som forfægter nazistiske kollaboratører og fordømme dem, der bekæmpede dem under anden Verdenskrig

Åbent brev

fra Den Panhellenske Forening for Modstandskæmpere, PEAEA – DSE

Til den danske ambassade i Athen

Vi fordømmer stærkt Byrettens retsforfølgelse af vore kammerater, Anton Nielsen, formand for modstandsorganisationen Horserød Stutthof Foreningen og medlem af FIR samt Viggo Toften-Jørgensen, talsmand for Den Faglige Klub. Retsforfølgelsen for økonomisk støtte til colombianske FARC og den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP er muliggjort af EU’s anti-terrorlov og på direkte ordre fra det danske justitsministerium.

PEAEA – DSE udtrykker de følelser, som tusindvis af vore medlemmer, frihedskæmpere fra den Nationale Modstandsbevægelse og Grækenlands  Demokratiske Hær, deres efterkommere og venner nærer, og kræver øjeblikkelig tilbagetrækning af rettens afgørelse .

Denne skændige beslutning er i overensstemmelse med EU’s massive antikommunistiske hysteri, som forfægter nazistiske kollaboratører og fordømmer dem, der bekæmpede dem under Anden Verdenskrig, men også   dem, der kæmper mod fascismen og nazismen i dag. Vi må fordømme og kæmpe for ophævelsen af disse beslutninger.

Imperialisterne i USA, NATO og EU er de virkelige terrorister imod folkene, fordi de invaderer og ødelægger alle lande, der bekæmper  imperialisternes interesser. De massakrerer folk, ligesom de nu gør i Libyen. De vender betydningen af ordene fornuft og logik på hovedet ved at beskylde alle, der støtter de undertrykte folk, for at være »terrorister«.

Vi forener vores stemme med FIR’s stemme imod denne målbevidste domstols beslutning, og vi opfordrer alle progressive masseorganisationer til at kæmpe for afskaffelsen af EU’s anti-terrorlov op ophævelsen af dommen mod de to danske kæmpere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2011 - 14:34   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser