31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi vil have arbejde og en ny politik

Vi vil have arbejde og en ny politik

Onsdag, 04. maj, 2011, 10:59:42

fra Dansk El-Forbund Østjylland

Vi ser frem til en ny politik. Vi ser frem til en politik, hvor mennesket er i centrum. Vi ser frem til en politik, hvor vi kan opbygge et trygt samfund for vore ældre, vore børn og social dårligt stillede.

Vi ønsker en ansvarlig politik, hvor der vil være beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår. Vi ønsker ikke, at social dumping skal ødelægge vort arbejdsmarked.

Derfor opfordrer generalforsamlingen til ved et kommen valg af stemme på de partier, der tilgodeser denne politik.

Endvidere ser vi frem til, at en ny regering med en ny politik vil se på kontrolsamfundet. Her tænkes i særdeleshed på arbejdsløshedskassernes stramme krav om skærpet kontrol og forøgede, administrative byrder.

Vi ønsker, at man ikke mistænkeliggøres, fordi der i en periode ikke er job at få.

I forbindelse med a-kassereglerne kræver vi, at man ser på dagpengereguleringen, som ligger langt under det acceptable i forbindelse med ledighedsperioden.

Samtidig ønsker vi, at man ser på fradragsretten, hvor den borgerlige regering har fjernet fradragsretten for faglige kontingenter.

Vi ønsker vores ret til at fradrage fagligt kontingent, ligesom virksomhederne fortsat kan fradrage deres faglige kontingenter og tilskud til politiske partier.

Vedtaget på generalforsamlingen den 14. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. maj. 2011 - 10:59   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser